Hvis dit navn er Anne, Anders eller Amalie, er der større chance for, at du donerer penge til orkankatastrofen Alex, end hvis du hedder Lene, Jens eller Mette. Men hvorfor?

Vi har alle tendens til at blive, uden at tænke over det, draget mod de mennesker, steder og ting, som minder om os selv. Denne form for præference er kendt som implicit egotism (Pelham et al., 2002). Eksperimenter inden for psykologien har bl.a. vist, at når man bliver spurgt om at rangere bogstaver, har vi mennesker en tendens til at foretrække bogstaver, der indgår i vores eget navn. Dette fænomen kaldes name letter effect (Nuttin, 1985).

En række statistiske analyser har fundet evidens for, at bogstaver, vi har i vores navn, påvirker os i større beslutninger i livet, eksempelvis i forhold til vores valg af job. Det ses i USA, hvor personer med fornavnene Denis og Denise er overrepræsenteret blandt tandlæger (dentists), og personer med fornavnene Lawrence og Larry er overrepræsenteret blandt advokater (lawyers) (Pelham et al., 2002).

Men hvad er forklaringen på, at dette fænomen eksisterer? Chandler et al. (2008) argumenterer for, at vi mennesker har tendens til at processere information, vi anser som mere relevant for os, mere indgående, og husker denne information bedre over længere tid, end information vi anser som irrelevant.

Donationer til velgørenhed

Med afsæt i dette fænomen satte Chandler et al. (2008) sig for at undersøge, om der var en sammenhæng mellem navnene på katastrofer og fornavnene på de borgere, der donerede penge til katastrofehjælp. Deres hypotese var, at borgere, der havde samme forbogstav i deres fornavn som katastrofen, var mere tilbøjelige til at donere penge.

For at teste denne hypotese undersøgte de en database med amerikanske donationer til Røde Kors’ velgørende fonde for katastrofehjælp. Ét af resultaterne fra analysen viste, at andelen af donationer fra personer med et K-navn var 4,20 % i de 6 måneder op til Katrina (N = 2 011). I de 2 måneder efter Katrina var denne andel steget til over 5 % (N = 5750). Samme tendens fandt de også, da de undersøgte donationer i forhold til andre katastrofer – eksempelvis orkanen Mitch, der hærgede Caribien i 1998.  

Der er altså noget, der kunne tyde på, at vi anser katastrofer, der er navngivet med samme forbogstav som vores eget fornavn, som mere relevante, hvilket potentielt gør os mere tilbøjelige til at donere (Chandler et al., 2008). 

Menneskelig adfærd er kompleks

Menneskelig adfærd er ofte en langt mere kompleks størrelse, end hvad man går og tror. Hvis man arbejder med at ændre folks adfærd, er det derfor vigtigt at huske på, at vi er påvirket af faktorer, som umiddelbart kan virke irrelevante eller ligegyldige.

Enhver kommunikatør vil eksempelvis vide, at det er essentielt at være bevidst om, hvilken målgruppe en given kommunikationsindsats er rettet mod. Men det er nok de færreste kommunikatører, der gør sig tanker om, hvilken effekt specifikke bogstaver har på målgruppens adfærd. Menneskelig adfærd er altså påvirket af en lang række faktorer, som ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis – og name letter effect er blot ét enkelt eksempel.

Så, hedder du Peter, og er du pedel? Eller hedder du Dan, og har du doneret til Danmarksindsamlingen? Så er du måske et levende bevis på, at bogstaver i vores navn har betydning for vores valg i livet.

Hvis der er nogen, der tilfældigvis har adgang til et dansk datasæt, hvor det ville være muligt at undersøge name letter effect nærmere, hører vi meget gerne fra jer. Vi er nemlig en anelse nysgerrige på dette lidt mærkværdige psykologiske fænomen her hos iNudgeyou-holdet. 

 

Referencer:

  • Chandler, J., Griffin, T. M., & Sorensen, N. (2008). In the ‘I’ of the storm: Shared initials increase disaster donations. Judgement and Decision Making, 3, 404-410.
  • Jones, J. T., Pelham, B. W., & Carvallo, M. (2004). How Do I Love Thee? Let Me Count the Js: Implicit Egotism and Interpersonal Attraction. Journal of Personality and Social Psychology, 87, 665–683.
  • Pelham, B. W., Mirenberg, M. C., & Jones, J. T. (2002). Why Susie sells seashells by the seashore: Implicit egotism and major life decisions. Journal of Personality and Social Psychology, 82, 469–487.
  • Nuttin, J. (1985). Narcissism beyond Gestalt and awareness: The name letter effect. European Journal of Social Psychology, 15, 353-361
Shares

Del

Del dette med dine venner!