Med den ene hånd på biblen og den anden om pennen underskriver vi dokumenter i bunden for at vise, at alt, hvad vi har skrevet, er sandt. Men er det nu også altid sådan? Nu er det ikke fordi, vi alle er skrupelløse løgnere, men undersøgelser viser, at et simpelt nudge kan få os til at udfylde offentlige dokumenter mere ærligt.

Hvorfor er ærlighed vigtig?

I Danmark har vi en meget høj skattemoral (jo, det har vi faktisk), da både borgere samt danske virksomheder er gode til at betale den korrekte skat i forhold til indkomst. Ifølge SKAT er 99,8 % af borgerne og 90 % af alle virksomheder indstillet på at betale den skat vi skal. Det er dog stadig meget omkostningsfuldt for samfundet, når folk eksempelvis er uærlige i deres selvangivelser.

Som med alle former for snyd er det svært at afgøre helt præcis, hvorfor vi egentlig snyder, og i hvilken grad vi snyder. Mens nogle af problematikkerne ved skattesnyd delvis skyldes manglende retningslinjer og kendskab til love og regler eller unødig kompleksitet i offentlige dokumenter, kan uærlighed altså også spille en rolle. Nogle anerkendte adfærdsforskere er kommet nærmere svaret på, hvorfor vi snyder– og mere vigtigt, hvad vi kan gøre for at undgå snyd.

De fleste af os er villige til at snyde – men kun en lille smule

Selv om vi alle som udgangspunkt ønsker at være ærlige, er vi stadig tilbøjelige til at udføre små uærlige handlinger engang imellem. I et eksperiment af Nina Mazar, On Amir & Dan Ariely (2006) blev en række forsøgspersoner opdelt i fire grupper, og de blev sat til at løse forskellige opgaver. Som tak for deres deltagelse, modtog de betaling ud fra antallet af løste opgaver. Tre ud af de fire forsøgsgrupper fik selv lov til at angive det antal opgaver, de havde løst i et dokument. Deltagerne fik af vide, at deres svar ikke ville blive tjekket.

Den sidste gruppe blev på samme måde bedt om at skrive antallet af løste opgaver i et dokument, men den sidste gruppe fik af vide, at antallet af løste opgaver ville blive tjekket af holdet. De første tre grupper klarede sig på papiret 20 % bedre end den sidste gruppe og modtog derfor en større betaling til slut.  Det betød, at når forsøgspersonerne fik chancen for at være uærlige, var de det også – men kun i mindre grad, trods det økonomiske incitament. De fleste af os ønsker altså ikke at snyde som udgangspunkt (Mazar & Ariely 2006).  Men hvorfor gør vi det så alligevel, når muligheden er der?

Vores moral er lidt ligesom vores syge moster

En af grundene til, at vi udviser denne form for uærlige adfærd, kan være, at vi ikke altid har lige god forbindelse til vores egne moralske standarder. Det er lidt ligesom vores syge moster. Hun er vigtig, når vi tænker på hende, men vi går ikke konstant rundt med hende i tankerne.

Vi evaluerer vores handlinger i forhold til vores værdier og standarder, så snart vores opmærksomhed rettes mod os selv. Manglende opmærksomhed på vores egen rolle, når vi eksempelvis udfylder dokumenter, kan derfor få os til at svare uærligt, også selv om det strider imod vores moral og værdier.

Omvendt bliver vi mere ærlige, når vi er bevidste om, at vi er moralsk ansvarlige for en bestemt handling inden, vi begynder. Men hvordan bliver vi bevidste om det?

Skriv under i toppen, tak!

Ifølge et team af nordamerikanske forskere er dét at underskrive i bunden af et dokument ikke en effektiv måde at fremme ærlighed, da folk allerede har haft mulighed for at handle uærligt (Shu et al. 2012). De mente, at hvis underskriften i stedet sættes i toppen af dokumentet, ville det få os til at huske vores moralske kompas, mens vi udfylder dokumentet.

Et nyt eksperiment blev udført. Forsøgspersonerne blev denne gang inddelt i tre grupper, hvor de ligesom tidligere skulle løse opgaver mod betaling.

Da eksperimentet var slut, blev alle tre grupper bedt om at udfylde et dokument, hvor de angav antallet af løste opgaver. Den første gruppe blev her bedt om at underskrive sidst i dokumentet. Hele 63 % af gruppen overdrev antallet af løste opgaver og modtog derfor en større betaling. Den næste gruppe blev ikke bedt om at underskrive dokumentet, og som resultat overdrev 79 % antallet af løste opgaver.

I den sidste forsøgsgruppe skulle deltagerne underskrive i toppen af dokumentet. Ved at få deltagerne til at underskrive i toppen, inden de skulle skrive antallet af løste opgaver, forpligtede de sig til at være ærlige fra start. Det resulterede i, at kun 37 % af forsøgspersonerne var uærlige. Det tyder på, at noget så enkelt som en underskrift i begyndelsen af et dokument kan have en væsentlig indvirkning på vores ærlighed.

Hvad betyder det så i praksis?

En underskrift i toppen af offentlige dokumenter er et nudge, der er ganske let at implementere.

Det kan eksempelvis gøre, at vi fremover udfylder indberetninger til SKAT, imens vi er opmærksomme på, om vi snyder eller ej.

Vi må nok erkende, at en ny placering af underskriften ikke vil gøre alle mennesker hudløst ærlige i deres selvangivelse. Nogle vil fortsat snyde, selvom de skal arbejde lidt hårdere for det.

Men hvorfor ikke give det et forsøg her i Danmark, og se om vi kan nudge os selv og hinanden mere ærlige?

 

Referencer:

  • Mazar N. and Ariely D. (2006) “Dishonesty in Everyday Life and its Policy Implications.” Journal of Public Policy and Marketing. Vol. 25
  • Shu L., Mazar N., Gino F., Ariely D., Bazerman M. (2012) Signing at the beginning makes ethics salient and decreases dishonest self-reports in comparison to signing at the end; Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS); Issue: 109 (38); 2012
  • SKAT (2016) ”Kontrolaktiviteter 2016 – Styrket regelefterlevelse på skatteområdet” 
  • Hallsworth, M., List, J., Metcalfe, R., & Vlaev, I. (2014) The behavioralist as tax collector: Using natural field experiments to enhance tax compliance (No. w20007). National Bureau of Economic Research.
Shares

Del

Del dette med dine venner!