Bestemmer du selv, hvad du spiser? Ved ét simpelt trick ændrede vi en klassisk pause-buffet. Resultat: Flere spiste mere æble, færre spiste hele kagen.

Mange af os kæmper med at holde os på de sunde valgs smalle sti. På arbejde, til møder og på vej hjem i bilen bliver vi hele tiden fristet til at små-spise lidt – for at dræbe kedsomheden, for hyggens skyld og for at give os et skud energi til at holde os vågne og opmærksomme. Hver enkelte gang gør det selvfølgelig ikke det store, men over tid bliver en snack til flere, og langsomt men sikkert udvides livremmen.

 

Se videoen fra vores buffet eksperiment

 

Hos iNudgeyou har vi lavet flere eksperimenter for at se, om man med simple nudges kan påvirke, hvor meget vi spiser. Denne gang gik vi, i samarbejde med restaurant søren k, helt tæt på deltagene på en stor konference for kommunikatører på Den Sorte Diamant for at eksperimentere med et simpelt trick – og som en bonus fangede vi chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, og politikeren, Holger K. Nielsen, med fingrene i fadet.

Faktabox: Nudge

Et nudge er en funktion af ethvert forsøg på at påvirke menneskers vurdering, valg eller adfærd i en forudsigelig retning under (1) antagelsen af, at kognitive begrænsninger og bias samt vaner påvirker vores individuelle og sociale adfærd, og som (2) virker ved at gøre brug af disse som en integreret del af sådanne forsøg. [1]

Eksperimentet

En lang række adfærdseksperimenter peger på, at ganske små ændringer i omgivelserne kan nudge, hvor meget vi ender med at spise. Der er blevet forsket i alt lige fra størrelsen på spisetallerkener til bredden og højden på glas, og sågar også om man bør bruge skeer eller tænger i salatbaren [2]. I dette forsøg eksperimenterede vi med en kontekstuel faktor, der er gennemgående for alle madlandskaber: Størrelsen af de enheder mad serveres i.

Faktaboks: Enhedsbias

Unit bias (dansk: Enhedsbias) er en psykologisk mekanisme, der peger på, at den portion, vi bliver præsenteret for, er passende at spise [3]. Enhedsbias er vores tendens til at godtage, at kun én enhed/portion er en passende mængde for os at spise [3]. Et af de klassiske eksempler på enheds-bias er, når man gør tallerkenstørrelsen mindre i en tag-selv-buffet. Vi har det med at godtage, at én fuld tallerken er en passende mængde mad, så når tallerkenen er mindre, spiser vi mindre [4].

I vores eksperiment fik vi mulighed for at eksperimentere med enhedsbias i konteksten af to pause-buffeter, der blev serveret begge dage på en todags-kommunikationskonference. Som næsten enhver anden konferencebuffet bød også denne buffet på hhv. frugt i form af æbler og kage i form af lækre brownies – og som alle andre steder bestod standardopsætningen i stringente kvadratiske brownies på størrelse med en ølbrik og friske hele æbler. Men er det nu optimalt, hvis man ønsker at fremme indtaget af æble og holde kageindtaget lidt i snor?

For at finde ud af det serverede søren k den normale buffet på konferencens første dag, mens vi observerede hver enkelt buffetgæsts valg ved hjælp af opsatte kameraer. Næste dag blev samme buffet serveret – for de samme gæster – på det samme tidspunkt… med den lille forskel, at kagestykkerne nu var halveret og æblerne skåret ud i både.

 

Mindre stykker, det rykker

Resultaterne fra eksperimentet viste, at den lille ændring i størrelse medførte en betydelig ændring i konferencegæsternes indtag af æble og kage. Indtaget af æble steg fra 12,7 g til 20,4 g i gennemsnit per person – svarende til, at der blev spist 60,8 % mere æble, da de blev serveret i æblebåde frem for hele æbler. Det modsatte mønster viste sig for indtaget af kage, der faldt fra 93,9 g til 61,2 g i gennemsnit per person. Der blev dermed spist 34,8 % mindre kage, når kagen var skåret i mindre stykker.

 

 

Foruden dette resultat, som replicerer et af vores tidligere eksperimenter [5], gav vores målemetode mulighed for at måle på noget, der ikke tidligere er blevet målt – nemlig, hvordan indtaget fordeler sig på de enkelte individer. Og her bliver det virkeligt interessant: Med de hele æbler var der kun 32,9 % af deltagerne, som spiste af æblerne, hvorimod hele 85,3 % af konferencedeltagerne spiste æble, når de var skåret ud i æblebåde. Vi så også et fald i antallet af konferencedeltagere, der spiste kage. nemlig 83,5 % på dag 1 til 74,7 % på dag 2, hvor kagen blev skåret i mindre stykker.

Hvad kan vi lære af eksperimentet?

På baggrund af eksperimentet kan vi lære en række ting. Hvis enhedsbias skal fungere, bør maden være inden for en acceptabel størrelse. Det betyder med andre ord, at når vi bliver præsenteret for en hel bradepande med kage, så er størrelsen på kagen for stor til, at vi spiser det hele. Omvendt vil en kagekrumme være for lidt for os, og vi ville højst sandsynligt spise flere krummer for at blive tilfredse. Et sted midt i mellem disse to ekstremer vil der dog være en række forskellige kagestørrelser, som vi godtager som en passende portion.

 

 

If a food portion, as with the breadcrumbs, is not big enough to make the unit bias come into force, people will take more units. This is exactly the case when we cut the apples in smaller pieces. The apple pieces were small enough that the conference participants chose to take more pieces on their plate.

Another insight stemming from this experiment is the importance of the principle of convenience.

Faktaboks: Bekvemmelighedsprincippet

Bekvemmelighedsprincippet (fra engelsk: The principle of convenience ) siger noget om, at vi mennesker har en tendens til at træffe de valg, der er mest bekvemmelige for os. Til tider kunne man endda være så fræk og kalde os dovne. Det vil sige, at jo mere bekvemmelig en type mad er at spise, jo mere vil vi spise af den. Det modsatte gør sig i øvrigt også gældende – hvornår har du eksempelvis sidst spist pil-selv-rejer?

Der er visse aspekter af et helt æble, der gør, at det ikke er bekvemmeligt at spise. For det første, kan det være besværligt at skille sig af med æbleskroget, når man har spist æblet.

Derudover er det ikke altid lige let at tage passende størrelse bider af et helt æble – og får man munden for fuld, er det ikke så appetitligt at se på, hvis man står sammen med andre mennesker. Ved at skære æbler ud i skiver, bliver de meget lettere at spise, og man skal ikke bryde sit hoved med, hvordan man slipper af med æbleskroget efterfølgende.

 

Et simpelt trick kan nudge dig til at spise sundere

I sidste ende bekræfter eksperimentet den mere generelle pointe, som lignende eksperimenter, der arbejder med enhedsbias og bekvemmelighedsprincippet, også har peget på:

Server sund mad nemt og bekvemt i de hensigtsmæssige portionsstørrelser.

På den måde kan man i høj grad facilitere et langt mere hensigtsmæssigt fødevareindtag, end hvad vi selv er i stand til at håndtere på stedet, når det overlades til os selv alene at skulle kontrollere alle aspekter af de komplekse kontekster, som de sunde valgs smalle sti fører igennem.

 

References

 

Shares

Del

Del dette med dine venner!