Nudge til håndhygiejne: Indsigter fra et storstilet felteksperiment blandt hospitals-besøgende

Detajleret fund og resultater

Selvom andre eksperimenter – herunder vores egne – har undersøgt håndhygiejne compliance i hospitalsmiljøer, har ingen tidligere studeret så stort et datagrundlag som i dette forsøg eller set så detaljeret på effekterne af at variere tilsyneladende irrelevante faktorer. Netop derfor gav analysen af data også anledning til en række interessante fund.

For det første er det et markant fund, at hver eneste variation fik håndhygiejne compliance op over baseline (0), som i gennemsnit kun lå på 0,43 %. Selvom det kan være svært at begribe, er dette niveau faktisk ikke usædvanligt sammenlignet med baseline-niveauerne i de mange håndhygiejneeksperimenter, vi har gennemført gennem årene. Derfor synes der – i betragtning af både realismen og de lave omkostninger ved hver af de testede nudges – ikke at være nogen undskyldning for, at hospitaler ikke straks tager denne tilgang i brug.

For det andet afslørede eksperimentet, at effekten af den på daværende tidspunkt udbredte og anvendte (2) intervention – at forsøge at overtale besøgende til at bruge håndsprit via en kampagnestrategi – var tæt på ikke-eksisterende (fra 0,43 % til 2,2 %). Det er ikke første gang, vi finder, at kampagnestrategier har tæt på ingen effekt – eller endda en negativ effekt. En interessant variant af dette ses i scenarie (9), hvor tilstedeværelsen af kampagnestrategien faktisk har en negativ effekt på compliance.

For det tredje viste den mest effektive kombination af indsigter i nudge af håndhygiejne compliance sig at være scenarie (8): Her var håndspritten placeret før indgangen til forhallen (situation), tydeligt markeret med pink skiltning (synlighed), og der var en tape-linje på gulvet, som yderligere fik folk til at opfatte det som en grænse, der krævede en handling (norm) – men uden nogen form for overtalelse. I dette tilfælde steg compliance fra 0,43 % til 19,66 %. Opsætningen er så enkel at kopiere, at der ikke findes nogen undskyldning for at lade være.

For det fjerde gav det store antal observationer og den høje kvalitet af dataindsamlingen foretaget af vores trænede observatører os mulighed for at analysere moderatorer såsom køn og tidspunkt på dagen. Her viste det sig, at kvinder i højere grad blev nudget til compliance sammenlignet med mænd. Hvorfor det forholder sig sådan, kan man kun gætte på. Vi spekulerer dog i, om kampagnens brug af farven pink – som også er den gennemgående farve i den nationale kampagne for brystkræft hos kvinder – kan have haft en særlig appel. Derudover fandt vi ingen ændring i håndhygiejne compliance i forhold til tidspunktet på dagen – i modsætning til hvad andre eksperimenter med færre observationer har foreslået, og til hvad der ofte fremhæves som en effekt i populærvidenskabelig litteratur.

Figuren nedenfor viser effekterne af de forskellige kombinationer.

Effekten af COVID-19

Kort efter vi havde afsluttet det planlagte eksperimentforløb, ramte COVID-19. Da vi et år inde i pandemien gennemførte en ny række håndhygiejneeksperimenter, besluttede vi derfor at vende tilbage til det sted, hvor intervention (9) var blevet implementeret, og måle, hvordan den klarede sig under de nye forhold.

Over fire dage observerede vi knap 5.000 besøgende. Ikke overraskende viste data, at compliance var steget markant. Scenarie (9), som før COVID-19 kun havde opnået 13,95 % compliance, sprang nu op til 47,6 %. Interessant nok steg baseline-niveauerne i parallelle eksperimenter ikke tilsvarende. I dette lys kan man argumentere for, at nudges kan betragtes som vigtige acceleratorer i arbejdet med at skabe adfærdsforandringer.

Konklusion

Hvad kan vi så konkludere?

Først og fremmest: Da øget håndhygiejne compliance anerkendes som det vigtigste middel til at reducere risikoen for hospitalsrelaterede infektioner (HCAI’er) og forbedre patientsikkerheden, taler alt for, at det testede og veldokumenterede adfærdsindsigtskoncept bør implementeres med det samme. Konceptets skalerbarhed og omkostningseffektivitet gør det til et uvurderligt redskab i bestræbelserne på at beskytte folkesundheden – uden nogen gyldig undskyldning for at lade være.

Derudover understreger vores eksperiment fundene og værdien af at arbejde med nudging og adfærdsindsigter i sundhedssektoren. Ved at teste – hvad der for det utrænede øje fremstår som tilsyneladende irrelevante træk ved situationen omkring håndsprit, har vi dokumenteret, hvordan adfærdsindsigtskoncepter let kan implementeres til at fremme renere hænder og potentielt mindske smittespredning i sundhedsfaglige omgivelser.

Reference:

Hansen, P.G., Larsen, E., Modin, A., Gundersen, C., Schilling, M. (2021) Nudging hand hygiene compliance: a large-scale field experiment on hospital visitors, Journal of Hospital Infection, 2021, ISSN 0195-6701, https://doi.org/10.1016/j.jhin.2021.09.009.