PROJEKTSAMARBEJDE
Nudge for sundhed
Projektet bygger på et samarbejde mellem Rådet for sund mad, Fødevarepartnerskabet for sundhed og klima samt iNudgeyou. Projektledelsen blev varetaget af iNudgeyou og Fødevarestyrelsen, mens styregruppen for projektet bestod af repræsentanter fra Rådet for sund mad. REMA 1000 og Føtex stillede butikker til rådighed, så de udviklede nudges i projektet kunne testes i felten.
NUDGE FOR SUNDHED
BAGGRUND FOR PROJEKTET
Langt de fleste danskere ved udmærket godt, at det gavner deres sundhed at spise frugt og grønt. Igennem årtier er dette budskab blevet formidlet gennem kampagner, informationsmateriale og rådgivning. Alligevel formår ni ud af ti danskere ikke at indtage de anbefalede 600 gram frugt og grønt (Sundhedsstyrelsen & SDU, 2021).
Potentialet for at få mere frugt og grønt ind i måltiderne er stort. Undersøgelser viser nemlig, at rigtig mange danskere gerne vil spise mere sundt – heriblandt mere frugt og grønt (Sundhedsstyrelsen & SDU, 2021), (Roland et al., 2016) og (Vesterdal, 2017).
Formålet med projektet Nudge for Sundhed er at hjælpe danskerne med at realisere deres egne gode intentioner. Det gjorde vi ved at anvende adfærdsvidenskabelige indsigter i super-markederne, hvor de fleste danskere vælger, hvad de skal spise (Vesterdal, 2017). Ved at ændre på den såkaldte adfærdsarkitektur i supermarkederne, kunne vi nedbryde kløften mellem danskernes gode intentioner og deres egentlige adfærd.
Projektet blev finansieret med midler fra Rådet for sund mad og Trygfonden.
Der skal lyde en stor tak til alle projektets aktører.






Ønsker du at vide mere?
Vi går som altid ind for at dele ud af vores viden og indsigter fra projekter. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du gerne vil vide mere om dette projekt.
Kontakt: Jesper Elbæk Jensen, Behavioural Analyst
+45 6012 9774