Nudging mod sundere fødevarevalg: Indsigter fra et eksperiment om enhedsbias & bekvemmelighedsprincippet
Bestemmer du selv, hvad du spiser? I et felteksperiment testede vi effekten af at integrere enhedsbias og bekvemmelighedsprincippet i konteksten af den klassiske kaffepause.
Mange af os kæmper med at holde os på de sunde valgs smalle sti. På arbejdet, til møder og i bilen på vej hjem bliver vi konstant fristet til at små-spise lidt – for at dræbe kedsomhed, for hyggens skyld, eller for at få lidt hurtig energi til at holde os vågne og opmærksomme. Hver enkelt gang gør selvfølgelig ikke det store, men over tid bliver én snack til flere, og langsomt men sikkert udvides livremmen.
I mere end et årti har vi kørt en lang række eksperimenter for at se, om simple nudges kan ændre, hvor meget vi spiser. I dette eksperiment (2017) samarbejdede vi med restauranten Søren K og kom tæt på deltagerne ved en stor konference for danske kommunikatører, som blev afholdt på Den Sorte Diamant i København. Formålet var at teste effekten af at integrere enhedsbias og bekvemmelighedsprincippet i konteksten af den klassiske kaffepause – og som en bonus fangede vi daværende chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, og den danske politiker, Holger K. Nielsen, med fingrene i den symbolske kagedåse.
Faktaboks: Nudge
Et nudge er en funktion af ethvert forsøg på at påvirke menneskers vurdering, valg eller adfærd i en forudsigelig retning under (1) antagelsen af, at kognitive begrænsninger og bias samt vaner påvirker vores individuelle og sociale adfærd, og som (2) virker ved at gøre brug af disse som en integreret del af sådanne forsøg. [1]
Eksperimentet: Enhedsbias & bekvemmelighed
Langvarige forskningsstrømme inden for anvendt adfærdsvidenskab har dokumenteret, at små, men tilsyneladende ubetydelige træk ved vores fødevaremiljøer kan have en betydelig indflydelse på, hvor meget vi ender med at spise. Forskning har undersøgt alt fra tallerkenstørrelse til bredde og højden på glas, og endda om det er bedre at bruge skeer i stedet for tagtøj i salatbaren [2]. Denne gang eksperimenterede vi med to kontekstuelle faktorer, der er til stede i næsten alle fødevaremiljøer: størrelsen på de enheder, maden serveres i, og hvor let den er at spise.
Vores eksperiment undersøgte enhedsbias og bekvemmelighedsprincippet i konteksten af den universelle “kaffepausebuffet”, som også blev serveret ved en todages konference afholdt af Danske Kommunikatører. Ligesom næsten enhver anden konferencekaffepausebuffet tilbød denne en kombination af frugt og kage – og måden, hvorpå dette blev serveret, fulgte den klassiske opsætning, nemlig kvadratiske brownies på størrelse med en ”fuld hånd” og hele, friske æbler.
Faktaboks: Enhedsbias
Unit bias (dansk: Enhedsbias) er en psykologisk mekanisme, der peger på, at den portion, vi bliver præsenteret for, er passende at spise [3]. Enhedsbias er vores tendens til at godtage, at kun én enhed/portion er en passende mængde for os at spise [3]. Et af de klassiske eksempler på enheds-bias er, når man gør tallerkenstørrelsen mindre i en tag-selv-buffet. Vi har det med at godtage, at én fuld tallerken er en passende mængde mad, så når tallerkenen er mindre, spiser vi mindre [4].
Vores spørgsmål var, om denne klassiske opsætning er optimal, hvis vi ønsker at øge indtaget af æbler og begrænse kalorieindtaget fra kage? For at finde ud af det indvilligede restauranten Søren K venligt i at servere deres ’business as usual’-klassiske opsætning på den første dag af konferencen, mens vi observerede valget hver person, der besøgte buffeten, tog ved hjælp af velplacerede skjulte kameraer. Den næste dag blev den samme buffet serveret – for de samme gæster (within-subjects-design) – på samme tid… men med den lille forskel, at brownie-stykkerne blev skåret i halve, og æblerne blev skåret i praktiske både.
Figur 1. Illustration, der viser standardopstillingen med brownies og æbler på dag 1, samt ændringen på dag 2, hvor brownies er skåret i halve stykker, og æblerne skåret i praktiske både.
Nå nye højder
OPSTART DEN 24 OKT. 2024 | KØBENHAVN
KOM MED PÅ VORES GRUND-UDDANNELSE
Resultater og fund: Mindre stykker virker
Resultaterne fra dette ”within-subjects” eksperiment viste, at den lille ændring i størrelse og bekvemmelighed førte til en betydelig ændring i konference-deltagernes indtag af henholdsvis æbler og kage. Det gennemsnitlige indtag af æbler pr. person steg fra ca. 12,7 gram til ca. 20,4 gram – dette svarer til, at folk spiste 60,8 % mere æble, når det blev serveret i mindre stykker, end når det blev serveret som hele æbler. Det modsatte mønster opstod for indtaget af kage; det faldt fra ca. 93,9 gram til ca. 61,2 gram i gennemsnit pr. person. Dermed blev der spist 34,8 % mindre kage, når stykkerne blev skåret i halve.
Figur 2. Gennemsnitligt indtag (gram) per person. Der blev i gennemsnit spist mere æble per person, mens der blev spist mindre kage per person.
Ud over dette resultat, som replikerer et af vores tidligere eksperimenter [5], gav vores eksperimentdesign os mulighed for at måle noget, der tidligere ikke er blevet taget i betragtning; nemlig hvordan indtaget er fordelt blandt hver enkelt person. Og her bliver det virkelig interessant: med hele æbler spiste kun 32,9 % af deltagerne noget æble, mens 85,3 % af konferencedeltagerne spiste æble, når æblerne var skåret i mindre stykker. Vi så også et fald i andelen af konferencedeltagere, der spiste kage; nemlig 83,5 % på dag 1 og 74,7 % på dag 2, når kagen var skåret i mindre stykker.
Se videoen fra vores buffet-eksperiment
Komplekse interaktioner
Vores eksperiment lærer os en række ting – men det viser os ikke, hvordan adfærdsindsigterne om enhedsbias og bekvemmelighed interagerer. For at enhedsbias kan virke, er det kendt, at madportionerne skal være inden for en rimelig størrelsesramme. Med andre ord betyder det, at når vi bliver præsenteret for en hel bradepande med kage, er portionsstørrelsen for stor til, at vi vil spise det hele. Omvendt ville en kagekrumme være for lille, og vi ville sandsynligvis spise flere krummer for at blive mætte. Et sted mellem disse to yderpunkter vil der være en række forskellige kagestørrelser, som vi accepterer som en passende portion.
Figur 3. En illustration, der viser, hvordan enhedsbias fungerer – med fokus på, at madportioner bør holdes inden for en rimelig størrelsesramme.
Dette betyder også, at hvis en portion, som med kagekrummen, ikke er stor nok til at aktivere enhedsbias, vil folk simpelthen tage flere enheder. Dette er faktisk, hvad der kan være tilfældet, når vi skærer æblerne i mindre stykker. Æblestykkerne var små nok til, at konferencedeltagerne valgte at tage flere stykker på deres tallerken.
Faktaboks: Bekvemmelighedsprincippet
Bekvemmelighedsprincippet (fra engelsk: The principle of convenience ) siger noget om, at vi mennesker har en tendens til at træffe de valg, der er mest bekvemmelige for os. Til tider kunne man endda være så fræk og kalde os dovne. Det vil sige, at jo mere bekvemmelig en type mad er at spise, jo mere vil vi spise af den. Det modsatte gør sig i øvrigt også gældende – hvornår har du eksempelvis sidst spist pil-selv-rejer?
Vores eksperimentelle design gør det dog ikke muligt at adskille denne effekt fra effekten af bekvemmelighedsprincippet. I vores opsætning er der nogle aspekter ved et helt æble, der gør det mindre bekvemt at spise (og mere bekvemt i andre sammenhænge). For det første kan det være svært at skille sig af med kernehuset, når man er færdig med æblet. For det andet er det ikke altid let at tage passende bidder af et helt æble – og hvis man får for meget i munden, er det ikke altid appetitligt at se på, hvis man står blandt andre mennesker. Ved at skære æblet i stykker bliver det nemmere at spise, og man behøver ikke bekymre sig om, hvordan man skiller sig af med kernehuset bagefter.
Figur 4. En illustration, der viser, hvordan bekvemmelighedsprincippet fungerer – med fokus på, at madvalg bør være nemme at spise.
Dermed kan vi i vores eksperiment ikke identificere den potentielle interaktionseffekt af de to indsigter – og det samme gælder for deres potentielle afledte effekter: at spise mere æble kan føre til, at man spiser mindre kage, og hvis man er omgivet af folk, der spiser mere æble og mindre kage, kan det få en til at adoptere den adfærd såvel. Det positive er dog, at i den undersøgte kontekst peger alle disse effekter i samme retning. Så på det anvendte niveau behøver dette ikke bekymre os meget, når vi overvejer, hvordan man kan omarrangere den klassiske opsætning af kaffepausebuffeten.
Konklusion
Til syvende og sidst bekræfter eksperimentet det generelle punkt, som lignende eksperimenter med fokus på enhedsbias og bekvemmelighedsprincippet har indikeret:
Server maden i passende og bekvemme portionsstørrelser i forhold til, hvad du betragter som et sundt indtag.
På den måde kan vi i høj grad facilitere et langt mere passende fødeindtag, end vi selv er i stand til, når vi overlades til at tage højde for alle aspekter af de komplekse kontekster på den smalle sti af sunde valg i vores hverdag.
Læs referencerne:
[3] Geier, A. B., Rozin, P., & Doros, G. (2006). Unit bias: A new heuristic that helps explain the effect of portion size on food intake. Psychological Science, 17(6), 521-525.
[4] Wansink, Brian (2007). “Portion Size Me: Downsizing our consumption norms”. Journal of the American dietetic association. 20 (10): 1–4.
[5] Hansen, P.G.; Skov, KL; Skov, LR; Jespersen, AM; Schmidt, K (2015) Apples vs. Brownies : A Field Experiment in Rearranging Conference Snacking Buffets to Reduce Short-Term Energy. Journal of Foodservice Business Research, Vol. 19, Nr. 1, 2015.
OPSTART DEN 24. OKTOBER 2024 | KØBENHAVN
KOM MED PÅ VORES GRUNDUDDANNELSE I ADFÆRDSINDSIGTER & NUDGING