center for anvendt adfærdsvidenskab
masterclass: en introduktion til adfærdsindsigter & nudging tilmeld dig i dagOverblik – Masterclass: En introduktion til adfærdsindsigter & nudging
3 intensive dage – afholdt både i København & Aarhus – til dig, der ønsker at få inspiration og den nyeste viden om adfærdsindsigter & nudging

Hvad nu hvis du kunne påvirke adfærd – ikke ved at opstille regler eller give økonomiske incitamenter – men ved at forstå, hvordan beslutninger faktisk træffes?
Adfærdsindsigter og nudging har ændret måden, vi arbejder med forandringer på i både den offentlige og private sektor. Alligevel er der få, som ved, hvordan man arbejder systematisk og etisk med disse værktøjer.
Det er her, denne Masterclass kommer ind i billedet.
Over tre intensive dage i enten København eller Aarhus bliver du introduceret til feltet og til, hvordan du kan omsætte teorien til praksis. Vi arbejder i centrale, smukke lokaler tæt på byens liv, så du også får glæde af omgivelserne.
Du bliver undervist af erfarne undervisere fra iNudgeyou – centret bag nogle af Danmarks og Europas mest markante adfærdsprojekter. I centrum af undervisningen står BASIC Framework, udviklet af iNudgeyou og offentliggjort af OECD.
Uanset om du arbejder med arbejdsmiljø, compliance, HR, kommunikation, sundhed eller noget helt andet, er dette et sted at starte, hvis du vil arbejde professionelt med adfærdsindsigter.
Kursusindhold
Et ambitiøst kursusprogram, der er designet til at inspirere, udfordre – og til tider provokere.

At læse en bog eller to om adfærdsindsigter kan være et godt udgangspunkt – men at bruge det i praksis kræver mere.
Derfor begynder Masterclass’en, før du møder op. En uges tid inden kurset får du adgang til vores online kursusplatform med forberedende materiale, så du får det bedst mulige udbytte af dagene.
Over de tre kursusdage følger vi et ambitiøst og struktureret program. Vi starter med en introduktion til adfærdsindsigter og nudging – og bygger derfra videre med værktøjer, eksempler og cases, så du får en solid forståelse for, hvordan teorien kan bruges i praksis.
Det ambitiøse program bygger på mange års praksiserfaring med – og forskning inden for – anvendt adfærdsvidenskab. Det er blevet til en professionel tilgang, som er blevet blåstemplet af OECD. Undervisningsformen er en blanding af oplæg, cases, diskussioner og øvelser. Vi arbejder ikke med dine egne projekter, men vi hjælper dig til at se, hvordan tilgangen kan bruges i forskellige professionelle sammenhænge.
Du vil blive guidet igennem denne fascinerende adfærdsverden, og indholdet vil både inspirere, udfordre og måske til tider provokere – for på den måde at give dig et nyt, evidensbaseret perspektiv. Du går derfra med en ny adfærdslinse, som giver dig en ny måde at se, forstå og arbejde med forandringer.
Praktisk information
Masterclassen afholdes centralt i københavn & aarhus – i smukke omgivelser og med fuld forplejning

Masterclass’en afholdes fysisk i centrale lokaler i København eller Aarhus. Vi vælger altid steder med gode faciliteter og en beliggenhed, der gør det nemt at opleve byen.
Kurset afholdes på dansk og er åbent for deltagere fra alle faglige baggrunde.
Looking for our International Masterclass? Click here.
Hver dag begynder med let morgenmad og slutter omkring kl. 17.00. Frokost og forfriskninger er inkluderet. På dag 3 fejrer vi kursusafslutning med diplomer – og det er muligt at blive hængende for at netværke og fortsætte samtalerne fra undervisningen.
Tid:
09.00–17.00 (let morgenmad fra 08.30)
Pris:
14.500 DKK ex moms
12.500 DKK ex moms (Early Bird-pris ved tilmelding senest 2 måneder før start)
Prisen inkluderer alt kursusmateriale, frokost og eftermiddagsforplejning alle tre dage.
Hvis du har spørgsmål, er vi blot en e-mail eller et opkald væk. Vi står klar til at svare på store og små spørgsmål:
learn@inudgeyou.com
+45 3133 2442
Efter kurset: Din invitation til Alumneforeningen
Masterclass’en slutter efter 3 dage, men din rejse er først lige begyndt – og du bliver del af et stort netværk af ligesindede

Når du har gennemført Masterclass’en, bliver du en del af vores alumnenetværk – et voksende netværk af professionelle, der arbejder seriøst med adfærdsindsigter og nudging over hele verden.
Som alumnus bliver du inviteret til at deltage i Det Danske Nudging Netværk, som er vores alumneforeningen i iNudgeyou. Her kan du holde kontakten med tidligere deltagere, dele erfaringer og fortsætte din læring.
Vi deler løbende invitationer til netværksmøder (på både dansk og engelsk), workshops, videregående træningsforløb og nye læringsformater – både online og fysisk.
Masterclass’en er kun begyndelsen.


PRAKTISK OVERBLIK
Forår 2026
København: 27.-29. april
Aarhus: 1.-3. juni
Efterår 2026
Åben for tilmelding | København: 11.-13. november
Tid | Check-in fra 08.30-09.00,
undervisning fra 09.00-17.00
Undervisning | Fysisk tilstedeværelse i flotte omgivelser
Sprog | Dansk
Sted | København & Aarhus
Aktiviteter | Frivillig networking samt Q&A på dag 3 efter endt kursus
Kursuspris | DKK 14.500,00 ex moms
Early bird | DKK 12.500,00 ex moms, ved tilmelding senest 2 måneder før opstart
HAR DU SPØRGSMÅL?
Hej! Jeg hedder Caroline – og jeg er en af underviserne på Masterclass’en. Hvis du har spørgsmål til indhold, det praktiske eller noget helt trejde, så skriv eller ring til mig. Hvis datoerne ikke passer i din kalender, kan du komme på venteliste til forårsholdet 2026.
Caroline Gundersen
learn@inudgeyou.com
+45 3133 2442
MASTERCLASS: EN INTRODUKTION TIL ADFÆRDSINDSIGTER & NUDGING
Hvem deltager typisk på holdet?
Er denne Masterclass noget for dig?
Denne Masterclass er udviklet til fagpersoner, der ønsker at arbejde mere seriøst med adfærdsindsigter og nudging – uanset om det er inden for policy, design, bæredygtighed, kommunikation, folkesundhed, finans eller andre områder.
Du kan fx være:
- Specialist, der ønsker at udvide din adfærdsfaglige værktøjskasse
- Projektleder, der arbejder med implementering eller forandring
- Beslutningstager, der søger nye metoder til at skabe effekt i organisationer eller samfund
Vi tilpasser undervisningen til deltagergruppen og byder både nye og erfarne profiler velkommen. Uanset din baggrund vil du få nye indsigter, metoder og perspektiver.
Så hvis tidspunktet er det rette – for dig og din organisation – så sikr din plads i dag.
center for anvendt adfærdsvidenskab
Du vil møde
Pelle Guldborg Hansen
CE & Research Director, iNudgeyou | Behavioural Researcher, Roskilde University
Pelle arbejder med forskning, etik og eksperimentelle metoder. I mere end to årtier har han været med til at skubbe grænserne for, hvad vi ved – og kan gøre – inden for adfærdsindsigter. Hans arbejde har haft international betydning, fra rådgivning af regeringer og globale organisationer til udviklingen af BASIC-rammeværket, som er udgivet af OECD.
Under Masterclassen vil Pelle tage dig med helt ind i de teorier og metoder, der ligger til grund for adfærdsindsigter – og udfordre dine antagelser, sætte gang i diskussioner og få dig til at tænke anderledes. Du kan forvente at gå derfra inspireret – og måske en smule udfordret i dit syn på menneskelig adfærd.
Caroline D. Gundersen
Managing Director
Som Managing Director hos iNudgeyou arbejder Caroline med anvendt adfærdsvidenskab, med særligt fokus på at bruge adfærdsindsigter og praktiske værktøjer til at udvikle og drive adfærdsprojekter. Hun har ledet samarbejder med organisationer og institutioner i hele Europa og internationalt, hvor hun har været med til at omsætte forskning til konkret praksis.
Under Masterclassen er Caroline en af dine undervisere – og hun bringer både faglig tyngde og en oprigtig begejstring for feltet med sig. Og hvis du sidder ved siden af hende til frokost, vil du opleve, at hun altid er nysgerrig på dine idéer og perspektiver på, hvordan adfærdsindsigter kan bruges i dit arbejde – og deler gerne ud af sine egne erfaringer.
Giulia Costantini
Behavioural Practitioner
Med en baggrund i kognitiv psykologi bidrager Giulia med både faglig indsigt og en imødekommende, nærværende tilgang til Masterclassen. Hos iNudgeyou arbejder hun på tværs af projekter og forskning – men under Masterclassen er hun den, der sørger for, at det hele forløber gnidningsfrit.
Fra det øjeblik du ankommer til kurset – uanset om det er i Aarhus eller København – er Giulia med til at sikre, at du føler dig godt tilpas og har alt, hvad du behøver. Uanset om det handler om praktiske spørgsmål, overblik over programmet eller en uformel snak over en kop kaffe, er hun med til at skabe en læringsoplevelse, der både er smidig, værdifuld og behagelig.
Kontakt os helt uforpligtende
H. C. Andersens boulevard 39
1553 København, Danmark
+45 3133 2442
info@inudgeyou.com
