Dette kvasi-eksperimentelle feltstudie undersøgte, om SMS-påmindelser tilføjet deskriptive sociale normer eller information om institutionelle omkostninger kunne reducere antallet af udeblivelser fra hospitalsaftaler. Studiet bygger på mere end 20.000 ambulante aftaler og understreger vigtigheden af at replicere adfærdsinterventioner, før de implementeres i stor skala. Det viser, at effekter observeret i én sundhedskontekst ikke nødvendigvis kan generaliseres til en anden.

Reference:

Hansen, P. G., Demnitz, R., Elbæk, J. E., Bruun, S., & Gundersen, C. D. (2026). Replicating behavioural insights in health: A quasi-experimental Phase 2 trial of integrating descriptive social norms and institutional cost in SMS reminders to reduce missed hospital appointments. Behavioural Public Policy, 1–25. https://doi.org/10.1017/bpp.2026.10030

Dette randomiserede kontrollerede felteksperiment testede, om mindre serveringsstørrelser på øl kunne reducere alkoholforbruget blandt studerende i byen. Studiet leverer sjælden storskala-evidens om alkoholrelateret nudging i virkelige sociale sammenhænge og viser, hvordan små designændringer kan påvirke adfærd på meningsfuld vis.

Reference:

Hansen, P. G., Larsen, E., Jacobsen, A.-M., Malthesen, M. S., & Schilling, M. (2024). Does reducing the serving size of beer influence how much students drink on a night out? A randomised controlled field experiment. Journal of Behavioral Economics for Policy, 8(1), 11–17.

Et storskala-eksperiment på danske hospitaler, der testede, hvordan nudges kan øge efterlevelsen af håndhygiejne blandt besøgende. Studiet demonstrerer, at enkle ændringer i valgarkitekturen kan forbedre hygiejneadfærd markant i kritiske sundhedsmiljøer.

Reference:

Hansen, P. G., Larsen, E., Modin, A., Gundersen, C., & Schilling, M. (2021). Nudging hand hygiene compliance: A large-scale field experiment on hospital visitors. Journal of Hospital Infection. https://doi.org/10.1016/j.jhin.2021.09.009

Dette surveyeksperiment belyser begrænsningerne ved selvrapporterede adfærdsdata under COVID-19-pandemien. Resultaterne viser, at deltagernes rapportering af hygiejnerelaterede rutiner ofte afviger fra deres faktiske adfærd, hvilket rejser spørgsmål om pålideligheden af selvrapportering i politikudvikling.

Reference:

Hansen, P. G., Larsen, E., & Gundersen, C. (2021). Reporting on one’s behavior: A survey experiment on the nonvalidity of self-reported COVID-19 hygiene-relevant routine behaviors. Behavioural Public Policy, 1–18. https://doi.org/10.1017/bpp.2021.13

En række felteksperimenter, der testede, om vegetarretter som standardvalg fremmer sundere og mere bæredygtige madvalg. Resultaterne viser stærke effekter af defaults på madadfærd i virkelige kantinemiljøer.

Reference:

Hansen, P. G., Schilling, M., & Malthesen, M. S. (2019). Nudging healthy and sustainable food choices: Three field experiments using a vegetarian lunch-default as a normative signal. Journal of Public Health, 41(4), 676–683.

Dette felteksperiment undersøgte, hvordan rækkefølgen af madvarer ved konferencebuffeter påvirkede deltagernes valg af snacks. Resultaterne viser, at man kan reducere energiindtaget uden at begrænse valgfriheden ved at placere de sundere valgmuligheder først.

Reference:

Hansen, P. G., Skov, L. R., Jespersen, A. M., Skov, K. L., & Schmidt, K. (2016). Apples versus brownies: A field experiment in rearranging conference snacking buffets to reduce short-term energy intake. Journal of Foodservice Business Research, 19(1), 122–130.

Dette review sammenligner regulering med nudging som strategier til at fremme sundere madvalg. Det fremhæver, hvordan nudges kan supplere eller erstatte traditionel regulering og dermed tilbyde en mere fleksibel tilgang til folkesundhedsudfordringer.

Reference:

Hansen, P. G., Skov, L. R., & Skov, K. L. (2016). Making healthy choices easier: Regulation versus nudging. Annual Review of Public Health, 37, 237–251.

Et banebrydende eksperiment, der viser, at mindre tallerkener i selvbetjeningsmiljøer reducerer madspild og energiindtag. Studiet blev en af de tidlige demonstrationer af, hvordan valgarkitektur kan understøtte bæredygtigt forbrug.

Reference:

Schmidt, K., Skov, L. R., Jespersen, A. M., Hansen, P. G., Perez-Cueto, A., & Mikkelsen, B. E. (2013). Smaller plates, less food waste: A choice architectural experiment in a self-service eating setting. In 20th International Congress of Nutrition.

Denne artikel argumenterer for, at det ikke er nok at vise, at nudges virker. Det er lige så vigtigt at forstå, hvorfor de virker. Hansen fremhæver behovet for mekanismebaserede forklaringer, hvis nudging skal forblive et robust og videnskabeligt funderet politisk værktøj.

Reference:

Hansen, P. G. (2020). Nudging: To know ‘what works’ you need to know why it works. Journal of Behavioral Economics for Policy, 3(Special Issue), 9–11.

Dette kapitel giver en begrebslig afklaring af termerne “nudge” og “nudging” i adfærdsbaseret offentlig politik. Hansen skelner omhyggeligt mellem definitioner og anvendelser og bidrager dermed til at konsolidere feltet og styrke konsistensen i både forskning og praksis.

Reference:

Hansen, P. G. (2019). The concepts of nudge and nudging in behavioural public policy. In H. Strassheim & S. Beck (Eds.), Handbook of behavioural change and public policy (pp. 63–77). Edward Elgar.

Et reflekterende essay, der advarer mod at overse adfærdsvidenskabens begrænsninger og blinde vinkler. Hansen henleder opmærksomheden på det, der udelades af de gængse diskussioner, og understreger vigtigheden af at huske nudgings grænser i politik og praksis.

Reference:

Hansen, P. G. (2018). What are we forgetting? Behavioural Public Policy, 2(2), 190–197.

Et spansksproget bidrag, der diskuterer definitionen af adfærdsnudges og libertariansk paternalisme. Hansen analyserer overensstemmelsen mellem teoretiske idealer og praktiske realiteter og beriger dermed den internationale debat om nudgings etik.

Reference:

Hansen, P. G. (2017). La definición de empujón de comportamiento y paternalismo libertario: ¿La mano cabe en el guante? In Manual de economía del comportamiento (pp. 168–224).

Denne dansksprogede artikel introducerer BASIC-rammeværket som en diagnostisk tilgang til udvikling af adfærdsbaseret offentlig politik. Hansen og Schmidt beskriver, hvordan beslutningstagere systematisk kan kategorisere adfærdsproblemer og matche dem med egnede adfærdsløsninger, som et struktureret alternativ til ad hoc-interventioner.

Reference:
Hansen, P. G., & Schmidt, K. (2017). BASIC: En diagnostisk tilgang til udviklingen af adfærdsbaseret offentlig politik. Økonomi og Politik.

Denne artikel anvender BASIC-rammeværket på rygeadfærd i Københavns Lufthavne. Schmidt, Schuldt-Jensen og Hansen demonstrerer, hvordan adfærdsdiagnosticering kan bruges til at designe og evaluere langsigtede interventioner, og giver et tidligt eksempel på BASIC i praksis.

Reference:
Schmidt, K., Schuldt-Jensen, J., & Hansen, P. G. (2017). Rygeadfærd i BASIC-perspektiv: En case fra Københavns Lufthavne om adfærdsdiagnosticering og langtidsvirkning af adfærdsinterventioner. Økonomi og Politik.

Et af de tidligste systematiske forsøg på at definere nudging og dets forhold til libertariansk paternalisme. Hansen vurderer, om nudges kan forenes med valgfrihed, og udforsker de normative grænser for adfærdsinterventioner.

Reference:

Hansen, P. G. (2016). The definition of nudge and libertarian paternalism: Does the hand fit the glove? European Journal of Risk Regulation, 6(1), 155–174.

Denne artikel præsenterer et af de første systematiske rammeværk for etisk brug af nudging i offentlig politik. Hansen og Jespersen skelner mellem forskellige typer af nudges og opstiller kriterier for, hvornår nudging kan betragtes som et ansvarligt værktøj til adfærdsændring. Artiklen er bredt citeret og udgør en hjørnesten i debatten om libertariansk paternalisme og offentlig politik.

Reference:
Hansen, P. G., & Jespersen, A. M. (2013). Nudge and the manipulation of choice: A framework for the responsible use of the nudge approach to behaviour change in public policy. European Journal of Risk Regulation, 4(1), 3–28.