Unit Bias er ikke en mirakelløsning for at nudge alkoholforbrug
Vores seneste eksperimentelle artikel i Journal of Behavioral Economics for Policy[1] undersøger, hvorvidt reduktion af serveringsstørrelser af alkohol har en effekt på forbruget i virkeligheden – og resultatet er ikke, som vi troede.
I årevis har forskning antydet, at mindre portioner kan nudge folk til at indtage mindre. Idéen, der ofte er forbundet med begrebet unit bias, er blevet anvendt med succes på fødevareforbrug. For eksempel er det blevet vist, at mindre tallerkener kan reducere mængden af mad, folk spiser, og i en tidligere Insights Post demonstrerede vi, hvordan en reduktion af portionsstørrelsen på kage i buffeter førte til, at folk spiste mindre kage.
Tidligere studier har foreslået, at en reduktion af serveringsstørrelsen også kan være en effektiv måde at begrænse alkoholforbrug på baggrund af eksperimenter, der viser, at mindre serveringsstørrelser fører til lavere indtag [2-4]. Disse eksperimenter er dog hovedsageligt blevet udført i kontrollerede laboratoriemiljøer eller såkaldte “lab-in-the-field”-eksperimenter, hvor deltagerne var bevidste om, at de deltog i et eksperiment – hvilket skaber tvivl om, hvorvidt effekterne ville holde i et naturligt drikkemiljø. Efter at have tilbragt en betydelig del af vores ungdom i barer, var vi en smule skeptiske over for disse resultater og ønskede at teste, om effekten ville kunne replikeres i en realistisk, naturlig setting.
Et sindrigt eksperiment
Hos iNudgeyou er vi stolte af at designe stringente felteksperimenter, der tester adfærdsinterventioner i den virkelige verden. Denne gang gennemførte vi et randomiseret kontrolleret felteksperiment i en studenterbar i København for at undersøge, om en reduktion af serveringsstørrelsen på øl ville føre til et lavere samlet forbrug.
Figur 1. Design af de anvendte glas i eksperimentet (fyldt til hhv. 40 cl og 50 cl).
Sådan forløb eksperimentet:
• Ved ankomst blev studerende givet en cover story og tilfældigt tildelt et ølglas – enten 50 cl (standardstørrelse) eller 40 cl (reduceret størrelse), se figur 1.
• Glassene blev forud-randomiseret, så deltagerne blev tildelt en betingelse uden at vide, at de deltog i et eksperiment.
• For at sikre, at de beholdt det samme glas hele aftenen, blev deres navne skrevet på en label på glasset.
• Øl var gratis hele aftenen, hvilket eliminerede enhver potentiel prispåvirkning.
• Vi målte det samlede forbrug ved at registrere, hvor mange gange hver deltager genopfyldte deres glas, se figur 2.
Nå nye højder
OPSTART: 24. APRIL 2025 | KØBENHAVN
KOM MED PÅ VORES GRUND-UDDANNELSE
Figur 2. Før glassene blev udleveret til de studerende, blev deres navn skrevet på en label på glasset. GoPro-kameraer placeret under bardisken, uden for deltagernes syn, optog navnene på glassene og påfyldningen af øl.
Baseret på tidligere forskning, der antyder, at mindre portioner typisk fører til lavere forbrug, var forventningen klar: Mindre glas bør føre til lavere alkoholindtag.
Men som det ofte er tilfældet med adfærd i den virkelige verden, gik tingene ikke helt som forventet.
De overraskende resultater
Så, hvad skete der?
Mod forventning drak studerende med mindre ølglas lige så meget øl som dem med standardstørrelse, se figur 3.
Figur 3. Den gennemsnitlige mængde øl i cl. indtaget pr. person i hver af de to grupper. Bemærk: Fejlmarginerne angiver 95 % konfidensintervaller.
Figur 4. Det gennemsnitlige antal portioner indtaget pr. person i hver af de to grupper. Bemærk: Fejlmarginerne angiver 95 % konfidensintervaller.
I stedet for at drikke mindre kompenserede deltagerne med mindre glas ved at genopfylde oftere – 2,55 genopfyldninger pr. person sammenlignet med 2,03 for dem med større glas, se figur 4. Dette tyder på, at i sociale drikkesituationer påvirkes folk ikke nødvendigvis af en forudbestemt portionsstørrelse. I stedet tilpasser de deres adfærd dynamisk for at følge et normalt drikkemønstre.
Faktaboks: Vigtigheden af nul-resultater
Det er fristende kun at fokusere på studier, der producerer signifikante resultater, men nul-resultater er lige så vigtige. De fortæller os, hvad der ikke virker, og hjælper forskere og beslutningstagere med at undgå ineffektive interventioner.
I årtier har akademiske tidsskrifter favoriseret studier, der fandt statistisk signifikante resultater, hvilket har ført til publication bias. Denne bias skabte en overrepræsentation af positive fund og tilskyndede endda til tvivlsomme forskningspraksisser [5-7]. Heldigvis er denne tendens ved at ændre sig, og tidsskrifter anerkender i stigende grad værdien af at publicere veldesignede studier, uanset om de producerer en signifikant effekt.
Vores studie er et godt eksempel på, hvorfor nul-resultater betyder noget. Bare fordi en idé virker intuitiv – som at mindre portioner fører til lavere forbrug – betyder det ikke, at det fungerer i alle kontekster og for alle former for adfærd. Ved at publicere studier som dette hjælper vi med at forfine vores forståelse af, hvad der reelt påvirker adfærd, og sikrer, at offentlige tiltag og interventioner er baseret på faktisk evidens frem for antagelser.
Implikationer for alkoholpolitik og nudging
Disse fund har vigtige implikationer for alkoholpolitik. På baggrund af tidligere resultater er der blevet foreslået folkesundhedsstrategier, der reducerer standardserveringsstørrelser som en metode til at begrænse overdreven alkoholforbrug. Vores resultater antyder dog, at i omgivelser, hvor folk frit kan genopfylde deres drikkevarer, vil en reduktion af serveringsstørrelsen have ringe eller ingen effekt.
Dette betyder ikke, at nudging ikke kan bidrage til at reducere alkoholforbrug – men at serveringsstørrelse alene ikke er et tilstrækkeligt redskab i den studerede kontekst. Vi tror stadig at reduktion af portionsstørrelser i forbindelse med alkohol kan virke generelt. Men når det kommer til drikkemiljøer som denne, mener vi, at – ud over de åbenlyse prisfastsættelsesmekanismer – bør interventioner fokusere på:
• At reducere alkoholprocenten: I stedet for at reducere serveringsstørrelser kunne barer og arrangementer sænke alkoholindholdet i drikkevarer. For eksempel kunne øl serveres med lavere alkoholprocent, mens smag og volumen bevares. Dette kunne være en effektiv måde at reducere alkoholindtaget uden at ændre folks adfærdsmønstre.
• At introducere alternative aktiviteter i bar-miljøer: Mange barer fokuserer udelukkende på druk. Inkludering af andre sociale aktiviteter – såsom pubquizzer, dart, billard eller live musik – kan flytte fokus væk fra kontinuerligt alkoholindtag. Dette stemmer i hvert fald overens med fundene i en af vores yndlingsbøger, Queueing for Beginners (Moran, 2007) [8], der fremhæver, hvordan strukturerede aktiviteter kan ændre alkoholindtag.
• At overveje tidligere lukketider: Forskning antyder, at længere åbningstider og senere lukketider kan føre til øget alkoholforbrug. Da pubber i Storbritannien fjernede strukturerede aktiviteter såsom billard og dart, men samtidig udvidede deres åbningstider, førte det utilsigtet til øget alkoholindtag. Faktorer som træthed fra at være sent ude, tør hals fra at skulle overdøve høj musik og fraværet af engagerende aktiviteter skabte et miljø, hvor drikkeri blev hovedaktiviteten. Dette tyder på, at en justering af barers åbningstider kan være en effektiv politisk sundhedsstrategi.
Uanset hvad, understreger vores eksperiment vigtigheden af at forstå specifikke adfærdsmønstre og de kontekster, hvori de udfolder sig, hvis man ønsker at udvikle effektive og generelle nudges. Denne såkaldte diagnostiske tilgang til adfærdsændring er kernen i vores BASIC-framework; et framework, vi anvender i alle vores eksperimenter og samarbejder, og som har hjulpet os med at identificere yderst effektive og enkle – men ikke nødvendigvis magiske – interventioner til adfærdsændring.
Konklusion
Selvom reduktion af portionsstørrelser kan fungere for mad, er alkoholforbrug drevet af mere end blot serveringsstørrelser. Vores resultater fremhæver behovet for kontekstafhængige nudging-strategier – hvad der virker i én sammenhæng, virker ikke nødvendigvis i en anden. Fremtidige interventioner bør tage højde for sociale og miljømæssige faktorer snarere end at stole på en blind copy-paste-tilgang.
Vores eksperiment er dog blot ét skridt i den bredere indsats for at forstå kompleksiteten af alkoholforbrug. Vi opfordrer politikere, forskere og praktikere til at fortsætte med at udforske måder at fremme sundere drikkevaner på.
Læs referencerne:
[1] Hansen, P. G., Larsen, E. G., Jacobsen, A.-M., Malthesen, M. S., & Schilling, M. (2024). Does reducing the serving size of beer influence how much students drink on a night out? A randomised controlled field experiment. Journal of Behavioral Economics for Policy, 8(1), 7-13.
[2] Pechey, R., Couturier, D., Hollands, G.J., Mantzari, E., Mu naf` o, M.R. and Marteau, T.M. (2016). Does wine glass size influence sales for on-site consumption? A multiple treatment reversal design. BMC Public Health, 16(390) https://doi.org/10.1186/s12889-016-3068-z
[3] Clarke, N., Pechey, R., Pilling, M., Hollands, G. J., Mantzari, E., Marteau, T. M. (2019). Wine glass size and wine sales: Four replication studies in one restaurant and two bars. BMC Research Notes, 12(1), 426. https://doi.org/10.1186/s13104-019-4477-8
[5] Carey, B. (2011, November 2). Fraud case seen as a red flag for psychology research. The New York Times. Dutch psychologist, Stapel, accused of research fraud – The New York Times
[6] Head, M. L., Holman, L., Lanfear, R., Kahn, A. T., & Jennions, M. D. (2015). The extent and consequences of p-hacking in science. PloS Biology, 13(3), e1002106. https://doi.org/10.1371/journal.pbio.1002106
[8] Moran, J. (2007). Queuing for beginners: The story of daily life from breakfast to bedtime. Profile Books. ISBN: 9781861978417
OPSTART DEN 24. APRIL 2025 | KØBENHAVN
KOM MED PÅ VORES GRUNDUDDANNELSE I ADFÆRDSINDSIGTER & NUDGING