Praktikstilling | forår 2024

Ansøgningsfrist den

Lokation: København

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt os venligst kun via:
job@inudgeyou.com

Vi søger praktikanter til teamet i foråret 2024

Er din faglige interesse placeret inden for nudging og adfærdsforandringer? Synes du, det er spændende at undersøge og ændre adfærd i den virkelige verden? Eller synes du, det er spændende at videreformidle forskning i praksis? Hvis en af disse sætninger passer på dig, og du skal i praktik i foråret 2024, så håber vi, at du vil sende os en ansøgning! 

 

Hvem er vi?

iNudgeyou er et forskningscenter med base i København. Vi forsker i menneskelig adfærd og anvender adfærdsindsigter og videnskabelige metoder til at hjælpe offentlige og private organisationer verden over med at sikre effektive politiske og strategiske beslutninger, forbedre ydelser og skabe pro-sociale adfærdsforandringer.

Vi er et lille sted med store projekter og har siden 2010 stået i spidsen for anvendelsen af adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og social psykologi i Danmark. Vi har gennem årene arbejdet sammen med en lang og bred række af virksomheder og organisationer og er blandt de mest erfarende i anvendelsen af nudging og adfærdsvidenskab til adfærdsproblemer i den virkelige verden.

Hvem er du?

Vi søger en selvstændig og faglig stærk praktikant med passion for arbejdet med menneskelig adfærd. Du skal være indstillet på at indgå som en del af et hold, hvor vi løfter i flok, og hvor et højt fagligt niveau er alfa omega. Du skal også være indstillet på, at du hver eneste dag må udfordre din faglighed og tilegne dig ny viden og arbejde med stor selvstændighed og ansvarlighed.

Du skal være alsidig og socialt indstillet, da vi arbejder tæt sammen med en bred vifte af aktører i mange forskellige arenaer – fra højtstående medarbejde og folkevalgte i offentlige institutioner til sygeplejersker og kassemedarbejdere i supermarkeder.

Det er en fordel, hvis:

  • Du er studerende inden for kommunikation, psykologi eller økonomi – eller har en baggrund, der trækker på én eller flere af disse fagligheder.
  • Du har praktisk eller teoretisk erfaring med adfærdsvidenskab. 
  • Du er metodisk stærk – du er særlig fortrolig med kvantitative metoder, har praksiserfaring med felteksperimenter og dataindsamling gennem observation.
  • Du har flair for faglig formidling både skriftligt og visuelt.  

Hvad er rammerne for praktikken?

Som praktikant på holdet får du mulighed for at få erfaring med en tværfaglig og projektbaseret tilgang til, hvordan adfærdsvidenskaben kan løse problemer i den virkelige verden. Du vil få praksiserfaring med en diagnostisk tilgang til skabe adfærdsforandringer og vil sammen med resten af teamet arbejde på forskning, undervisning og projektopgaver. Arbejdsdagene vil være meget diverse, men vil typisk indeholde dataindsamling, research- og analysearbejde og udarbejdelse af præsentationer og rapporter.

Du kommer til at sidde på vores kontor på H. C. Andersens Boulevard i indre København, sammen med resten af iNudgeyou-holdet. Vores arbejdstid er normalt meget klassisk fra 08.00 til 16.00, men nogle uger er der undervisning eller netværksmøder, hvor arbejdstiden ser lidt anderledes ud – og vi runder altid ugen af sammen til fredagsmøde med en øl eller sodavand og nyder – hvis du spørger os – den bedste udsigt over København fra vores tagterrasse.

Praktikperioden er i foråret 2024. Praktikstillingen er ulønnet og som udgangspunkt med en arbejdsuge på 37 timer. Praktikperioden varer som udgangspunkt fra primo februar til ultimo juni, men vi er fleksible ift. både start- og slutdato samt arbejdstimer, hvis du fx har undervisning sideløbende med praktikken.

Sådan søger du stillingen

Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer til job@inudgeyou.com, senest den 22. december 2023. I ansøgningen vil vi gerne høre, hvorfor du har de rette kompetencer til stillingen, hvad din erfaring er med adfærdsvidenskab og nudging, samt hvorfor du gerne vil i praktik hos netop os.

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Skriv venligst ”Praktikansøgning – forår 2024” i emnefeltet.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, skal de rettes til samme mail. Det er kun henvendelser og spørgsmål gennem job@inudgeyou.com, der vil blive taget i betragtning. Skriv det venligst tydeligt i emnefeltet, hvis din henvendelse er et spørgsmål.

Vi glæder os meget til at høre fra dig og til at se, om det er dig, vi skal have med på holdet!

Vil du have besked, når vi har andre ledige stillinger?

Hvis du ønsker at få besked, så snart vi har en ledig fuldtidsstilling, studenterstilling eller praktikplads, kan du klikke på knappen nedenfor og derefter udfylde formularen. Så sender vi dig mails med informationer om fremtidige stillingsopslag. Du kan altid afmelde disse mails, når du ikke længere ønsker at modtage dem.

Brochure for kurset Nudge din Kommunikation

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure for kurset Nudging og det gode arbejdsmiljø

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure forMasterclass i Nudging

Ved download af kursusbrochuren giver du accept til, at vi må sende e-mailkommunikation til den angivne e-mailadresse. – Du kan til enhver tid afmelde igen.

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Shares
X