Praktikstillinger | forår 2024

Ansøgningsfrist den 22. december 2023

Lokation: København

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt os venligst via:
job@inudgeyou.com

Vi søger praktikanter til teamet i foråret 2024

Ønsker du et semester med fokus på arbejdet med anvendt adfærdsvidenskab? Er du passioneret for adfærdsforandringer og fascineret af nudging? Brænder du for at implementere forskning i praksis eller at formidle denne type arbejde? Hvis en af disse sætninger passer på dig, og du skal i praktik i foråret 2024, så opfordrer vi dig til at kontakte os!

Ansøgningsfrist den 22. december 2023

Hvem er iNudgeyou – Center for Anvendt Adfærdsforskning?

iNudgeyou – Center for Anvendt Adfærdsforskning er et uafhængigt forskningscenter dedikeret til at flytte grænserne i anvendt adfærdsforskning samtidig med at skabe konkrete adfærdsforandringer med en målbar værdi for alle vores samarbejdspartnere. Vi har siden 2010 specialiseret os i at udvikle og teste nye adfærdsforandrende koncepter baseret på adfærdsindsigter, dvs. indsigter fra de anvendte adfærdsvidenskaber. I mere end et årti har vi været et af verdens førende centre i anvendt adfærdsforskning og har oparbejdet en bred portefølje af nationale og internationale projekter, der omhandler værdiskabende adfærdsforandringer.

I iNudgeyou arbejder vi aktivt med at udbrede kendskabet til og interessen for adfærdsforskning i det brede samfund såvel som hos beslutningstagere. Dette gøres gennem offentliggørelse og kommunikation af vores arbejde i videst muligt omfang, udarbejdelse af Open Access-rapporter og publicering af videnskabelige artikler. Dertil støtter vi aktivt Det Danske Nudging Netværk og Det Europæiske Nudging Netværk gennem medlemskab samt donation af arbejdstimer, research og forskning.

Overordnet har vi tre kerneaktiviteter i centeret:
1) Undervisning om menneskelig adfærd og teorierne bag nudging og adfærdsindsigter.
2) Projektsamarbejder med organisationer og virksomheder om at bruge adfærdsvidenskaben til at finde løsninger på. specifikke adfærdsproblemer (og dårligt designede systemer) i den virkelige verden
3) Felteksperimenter ved enhver lejlighed, vi kan komme til det – fordi det er sådan, man bedst undersøger menneskelig adfærd.

Hvem er du? 

Vi søger to dedikerede praktikanter med interesse i adfærdsvidenskab. Det ene praktikforløb vil primært fokusere på kommunikation og formidling, og praktikanten vil arbejde tæt sammen med den del af holdet, som står for al ekstern formidling af vores arbejde. Det andet praktikforløb vil omhandle aktiviteter i relation til adfærdsbaserede projektsamarbejder med eksterne samarbejdspartnere, der har adfærdsmæssige udfordringer i fokus. Denne praktikant vil derfor arbejde tæt med en eller flere adfærdsanalytikere fra holdet. Selvom disse roller er differentierede, kan der være mulighed for at udforske forskellige områder og skabe en synergi mellem funktionerne.

Uanset hvilken af stillingerne du søger, skal du være indstillet på, at du hver eneste dag må udfordre din faglighed, tilegne dig ny viden og arbejde med stor selvstændighed og ansvarlighed. Yderligere er det vigtigt, at du er alsidig og socialt indstillet, da vi samarbejder med en bred vifte af aktører i mange forskellige arenaer – fra højtstående medarbejdere og folkevalgte i offentlige institutioner til sygeplejersker og kassemedarbejdere i supermarkeder.

Kvalifikationer

Det er en fordel, hvis du:

  • Studerer kommunikation, psykologi eller økonomi – eller har en baggrund, der trækker på én eller flere af disse fagligheder.
  • Har praktisk eller teoretisk erfaring med adfærdsvidenskab.
  • Besidder stærke metodiske færdigheder og er fortrolig med kvantitative metoder samt dataindsamling gennem observation.
  • Har flair for at formidle fagligt indhold skriftligt og visuelt.
  • Er vant til at gå på arbejde og samarbejde med kollegaer.

    Praktikken

    Som praktikant hos os får du mulighed for at opnå erfaring med en tværfaglig og projektbaseret tilgang til, hvordan adfærdsvidenskaben kan løse problemer i den virkelige verden. Du vil få teoretisk og praktisk erfaring med en diagnostisk tilgang til at skabe adfærdsforandringer. Sammen med resten af holdet vil din dagligdag handle om arbejdet med forskning, undervisning og praksisarbejde – med en gennemgående, rød tråd, som består i at oplyse og ændre den måde, hvorpå menneskelig adfærd kommer til udspil i samfundet omkring os.

    Arbejdsdagene vil være alsidige og involvere alt fra dataindsamling, research og analyse til udarbejdelse af rapporter og egne udgivelser. Vores kontor på H. C. Andersens Boulevard i indre København vil være din base, og vi tilstræber en klassisk arbejdsuge fra 08.00 til 16.00 med mulighed for fleksibilitet. Praktikstillingerne er ulønnede og som udgangspunkt med en arbejdsuge på 37 timer. Vi lægger op til, at praktikperioden strækker sig fra primo februar til ultimo juni, men vi er åbne for at tilpasse start- og slutdato samt arbejdstider efter behov, hvis du eksempelvis har undervisning sideløbende med praktikken.

    Vores uge rundes altid af til et fredagsmøde med en øl eller sodavand, og så har vi – hvis vi selv skulle sige det – den bedste udsigt over København fra vores tagterrasse.

    Sådan søger du stillingen

    Send din ansøgning og dit CV til job@inudgeyou.com med emnet “Praktikansøgning – Forår 2024” senest den 22. december 2023.

    Tydeliggør i mailen, om du søger kommunikationsrollen, projektrollen eller begge. I ansøgningen vil vi gerne høre om din erfaring og kendskab til adfærdsvidenskab og nudging samt, hvorfor du gerne vil i praktik hos os.

    Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til samme mailadresse. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

    Vi glæder os meget til at høre fra dig og til at se, om det er dig, vi skal have med på holdet!

    Vil du have besked, når vi har andre ledige stillinger?

    Hvis du ønsker at få besked, så snart vi har en ledig fuldtidsstilling, studenterstilling eller praktikplads, kan du klikke på knappen nedenfor og derefter udfylde formularen. Så sender vi dig mails med informationer om fremtidige stillingsopslag. Du kan altid afmelde disse mails, når du ikke længere ønsker at modtage dem.

    Download the course brochure

    Brochure for the Masterclass in Nudging

    By downloading the course brochure, you give consent for us to send email communication to the provided email address. You can unsubscribe at any time.

     

    Tak for din interesse! Snart vil du modtage brochuren i din indbakke.

    Brochure for1-dagskurset i adfærdskommunikation

    Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

    Brochure for 1-dagskurset i nudging & arbejdsmiljø

    Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

    Brochure forMasterclass i Nudging

    Ved download af kursusbrochuren giver du accept til, at vi må sende e-mailkommunikation til den angivne e-mailadresse. – Du kan til enhver tid afmelde igen.

    Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

    Brochure for Grunduddannelsen

    Ved download af kursusbrochuren giver du accept til, at vi må sende e-mailkommunikation vedrørende dette kursus til den angivne e-mailadresse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

    Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

    Shares