Når nøglen til adfærdsforandring er at vide, hvad folk skal gøre i stedet.
Hvad har en ballet, kanylespande på hospitaler og sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn tilfælles?
Ikke noget umiddelbart, tænker du måske.
Men det er ikke rigtigt. For at kunne forstå det adfærdsarkitektoniske princip, der binder disse tre ting sammen, må vi dog først lige slå et sving omkring adfærdsforandringens 3 fundamentale spørgsmål.
De 3 fundamentale spørgsmål
Siden vi i 2010 introducerede nudging i Danmark, har vi introduceret og undervist hundredevis af spirende adfærdsarkitekter i nudging – videnskaben om, hvordan man skaber adfærdsforandringer. Som dem af jer, der har været en del af vores kurser, husker, består en genvej til at skabe adfærdsforandring i at besvare fire helt fundamentale spørgsmål:
Adfærdsforandringens ABC
- Adfærd: Hvad gør folk? (Den aktuelle adfærd)
- Behov: Hvad skal folk gøre i stedet (Den hensigtsmæssige adfærd)
- Contekst: Hvilken kontekst er adfærdsmønstret knyttet til?
Disse 3 fundamentale spørgsmål har vist sig at være helt essentielle for at skabe en effektiv og succesfuld forandring af adfærd; hvilket også kan ses, når næsten alle, der underviser i den blødere disciplin adfærdsdesign, har taget spørgsmålene til sig som en del af deres materiale.
Som mange af jer dog også har erfaret, er det ikke altid ligetil at besvare disse spørgsmål. Særligt er det ofte spørgsmål 2 – hvilken adfærd man ønsker at skabe – der kan blive en sten i skoen.
Man vil fx gerne have medarbejderne til at komme til tiden til møder, gymnasieelever til at drikke mindre alkohol, borgere til at stoppe med at ryge, eller forhindre folk i at krydse jernbaneskinnerne. Men ingen af disse ”stop-målsætninger” fortæller os, hvad vi ønsker, at folk skal gøre i stedet for det, de gør nu. Og hvis vi ikke ved, hvad folk skal gøre i stedet, hvordan skulle de så nogensinde kunne vide det?
Dertil kommer, at selv når vi har en overordnet forståelse af, hvad der ville være en mere hensigtsmæssig alternativ adfærd, så har vi en tendens til at sjuske i at udspecificere denne. Vi glemmer at gennemtænke præcis, hvilke handlinger den alternative adfærd indebærer. Resultatet er, at forsøget på at nudge en adfærdsforandring strander i en halvforkølet intervention uden effekt.
Det er netop ved dette punkt i udviklingen af nudges, at det grundlæggende adfærdsarkitektoniske princip, vi kalder handlingskoreografi, kommer ind i billedet.
Handlingskoreografi
Den nemmeste måde at forstå, hvad der gemmer sig bag begrebet ’handlingskoreografi’, er ved at starte med det velkendte begreb ’koreografi’. Koreografi er disciplinen for at designe sekvenser af fysiske kroppes bevægelser eller afbildning deraf, således at både bevægelse og form er specificeret. Begrebet benyttes både til at referere til selve processen, såvel som resultatet, der begge betegnes ’koreografi’.
Traditionelt kendes disciplinen selvfølgelig fra ballet, teater og skøjteløb, men også i cheerleading, synkronsvømning og gymnastik er koreografi en grundlæggende komponent. Indser man først, hvordan disse aktiviteters skønhed og effektivitet kun er mulige, fordi der foreligger en planlagt og gennemtænkt koreografi, ser man hurtigt, at også en lang række af andre aktiviteter og handlinger kan koreograferes.
Koreografi er fx et centralt og bærende element på operationsafsnit. Her er kiruger og sygeplejersker trænet i de koordinerede sekvenser af handlinger, der i sidste ende udgør en bypassoperation. Ligeledes er kokke og tjeneres bevægelser på Restaurant Noma koreograferet, således at gæsterne betjenes i en flydende, koordineret og effektiv dans. Og det samme gælder for politiets indsatsstyrker, når de trænger ind i et hus i en koreografi, der er designet til at uskadeliggøre det uventede i en serie af bevægelser, der yder maksimal beskyttelse af kollegaer og eventuelt uskyldige.
Det er dog vigtigt at bemærke, at begrebet koreografi ikke blot kan anvendes i forbindelse med koordinationen af gruppers handlinger og bevægelser. Begrebet er fx lige så relevant, når det kommer til koreografien af helt basale handlemønstre i hverdagssituationer, hvor omgivelserne ikke blot er rekvisitter, men i stedet kan arrangeres med henblik på at muliggøre og understøtte hensigtsmæssige handlinger.
I Pelles studietid var han fx i mange år tjener og bartender på diverse barer og restauranter. Her var en vigtig del af arbejdet hele arrangementet af cocktailbaren, hvor man nemt, elegant og ikke mindst effektivt skulle kunne nå sin shaker, is, gin, vodka, vermouth, skræller og citron i høj fart, så man kunne lave en Vesper uden at vælte en kollega eller ramme en gæst i øjet med en albue. Det samme gælder i en bil, hvor knapper, håndtag og pedaler nødvendigvis må arrangeres, således at der ikke går kluddermor i kørslen. Prøv fx at forestil dig, hvad der ville ske, hvis man flyttede koblingen på en bil ind i midten mellem bremsen og speederen! Resultatet ville være, at alle billister, der kører bykørsel, ville kastes ud i en farlig riverdance med fodtøjet.
Det er arbejdet med at udarbejde adfærdsarkitekturer, således at hensigtsmæssige sekvenser af fysiske kroppes bevægelser bliver oplagte, vi betegner som handlingskoreografi.
Eksempel 1: Kanylespande på hospitaler
Handlingskoreografi kan naturligvis anvendes på en lang række områder. Arbejdsmiljø er dog måske det vigtigste af dem.
For et par år siden underviste vi en sygeplejerske fra et hospital. Hun arbejder i dag med at reducere stikskader, dvs. når sygeplejersker, kirurger og andet personale på hospitalet får stukket sig på de mange skarpe genstande, de arbejder med til hverdag. Beregninger havde vist, at det kostede ca. 4.800 kr., hver gang en sygeplejerske stak sig på en brugt kanyle, og dertil kommer bekymringerne og utrygheden over de sygdomme, man kan risikere at blive smittet med, hvis man får stukket sig.
Sygeplejersken havde dog bemærket, at en del stikskader – og det særligt i venstre underarm – opstod i forbindelse med, at sygeplejersker skulle afmontere kanyler fra injektionssprøjter for at smide kanylerne ud i en stikspand, som gør, at de brugte kanyler kan håndteres som sikkert affald. Ved at gennemgå sekvensen af handlinger, der var involveret, opdagede hun hurtigt en mulig forklaring. Hvis kanylespanden sad på venstre side af bordet, betød det, at hun som højrehåndet skulle række ind over sin venstre underarm med kanylen. Dermed opstod der en unødig risiko for stikskader. Løsningen var derfor ganske simpel og åbenlys – nemlig at flytte kanylespande, der sad på venstre side af bordet, til højre side. Det var en god ide, da de fleste mennesker er højrehåndede (omend det selvfølgelig ikke er så heldigt for det venstrehåndede mindretal).
Eksempel 2: Sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn
Et særligt område inden for arbejdsmiljø, hvor anvendelsen af handlingskoreografi er oplagt, er naturligvis ergonomi. Et eksempel på dette er fra Københavns Lufthavn, hvor sikkerhedsvagterne i 2015 efterhånden var blevet godt trætte af at hjælpe de rejsende med at skubbe deres bakker igennem scanneren. Det kunne man godt forstå, eftersom en rapport vurderede, at sikkerhedsvagterne ofte skubbede mere end 100 bakker i timen ved hvert bagagebånd. Det lyder måske ikke af alverden, men forestil dig, hvis du på arbejde skulle skubbe den øverste hylde i opvaskemaskinen på plads, hver dag, hvert minut, året rundt.
Ikke overraskende var denne konstante bevægelse forbundet med muskel- og ledsmerter. Spørgsmålet var, om overvejelser funderet i handlingskoreografi kunne give indsigt i, hvordan man kunne ændre passagerernes adfærd, så de i højere grad selv skubbede bakkerne og dermed hjælpe med at mindske den ensidige fysiske belastning, som sikkerhedspersonalet var udsat for. Svaret på dette problem var overraskende simpel, men afslørede først sig selv ved et grundigt observationsstudie og diagnose af, hvordan sikkerhedspersonalets bevægelser spillede sammen med passagerernes adfærd.
Gennem grundige observationer afsløredes det nemlig, at mens sikkerhedspersonalet oplevede, at de kunne accelerere flowet i de travle perioder ved at træde frem og hjælpe passagererne med at få bakkerne skubbet igennem scanneren, så gjorde det faktisk ikke nogen forskel. Accelerationen foregik snarere mellem ørerne på grund af oplevelsen af kontrol. Det observerbare resultat var nemlig, at når sikkerhedsvagterne trådte frem for at hjælpe, så blev passagererne pludselig meget hjælpeløse. De forventede simpelthen, at når sikkerhedspersonalet begyndte at skubbe bakker, så måtte det være fordi, det var deres opgave. Det betød, at personalet måtte skubbe 69,1 % af alle passagerernes bakker, når de trådte frem for at hjælpe, men blot 11,3 % når de holdt sig lidt på afstand – og det uden, at det egentligt gik hurtigere.
Så den simple konklusion på studiet var, at sikkerhedspersonalet skulle følge den simple, om end kontraintuitive handlingskoreografi; at holde sig så vidt muligt på afstand (Hansen et al., 2015). Med andre ord, så indgik personalets adfærd i passagerernes adfærdsarkitektur på en måde, der skabte de forkerte forventninger hos passagererne og derigennem deres uhensigtsmæssige adfærdsmønster.
Pointen med det hele
Så tilbage til hvor vi startede: Hvad har en ballet, kanylespande på hospitaler og sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavne tilfælles?
Svaret er, at succesen af alle tre relaterede aktiviteter afhænger af, at en hensigtsmæssig sekvens af handlinger gennemtænkes og implementeres – en handlingskoreografi.
Men hvor der i balletten både er koreograf og instruktør tilstede til at instruere og træne danserne, så er dette ikke tilfældet for langt de fleste adfærdsmønstre, vi ønsker at skabe i vores dagligdag. Derfor er det ikke blot vigtigt, at adfærdsarkitekter nøje observerer den eksisterende adfærd og udarbejder en effektiv handlingskoreografi. De må også indtænke omgivelsernes indflydelse på handlinger, således at de understøtter frem for modarbejder den ønskede adfærd; om der så er tale om, hvilken side af bordet kanylespanden hænger på, eller hvor sikkerhedspersonalet i lufthavnen placerer sig relativt til de rejsende.
Du kan læse mere om handlingskoreografi i næste blogpost. Her fortæller vi, hvordan vi benyttede denne teknik et andet sted i Københavns Lufthavn, hvor udfordringen var at effektivisere boardingprocessen, så Emirates kunne få verdens største fly – Airbus A380’eren – til at flyve til tiden.
Referencer:
- Hansen, P.G.; Hulgaard, K.; Schuldt-Jensen, J.; Jensen, A.R.; Herrik, E. (2015) CPH Security – Nudging af passagerer med fokus på skub af bakker og SEC-fejlprocedurer, iNudgeyou – The Applied Behavioural Science Group
