Ved begyndelsen af COVID-19-pandemien i vinteren 2019, start 2020, så det umiddelbart ud til, at store dele af verdensbefolkningen ændrede adfærd fra den ene dag til den anden. Der blev offentliggjort retningslinjer for afstand, selvisolation og brugen af mundbind, samtidig med at offentligheden tilpassede sig den nye virkelighed med en ny dødelig virus. 

Ét aspekt af COVID-19-forebyggelsen var dog ikke fremmed for den brede befolkning. Simpel håndhygiejne prædikes fra en ung alder som et middel til at forebygge sygdom. Sundhedsorganisationer sørgede for at understrege, at den simple handling at vaske sine hænder eller bruge håndsprit kunne være med til at bremse spredningen af sygdommen også i denne nye sammenhæng. Men selvom håndvask og afspritning er vigtig for at holde individer og samfund sikre, kan compliance være svær at opnå – og endnu sværere at måle på.

Faren ved hospitalsgæsterne

Desværre er bekymringen om overholdelse af håndhygiejne ikke begrænset til den nuværende pandemi. Sundhedssektoren, især hospitalerne, har længe kæmpet med at få både personale, besøgende og patienter til at holde deres hænder rene, da det er afgørende for at reducere forekomsten af det, der kaldes hospitalserhvervede infektioner (HCAI’er) [1], [2].

HCAI’er er infektioner, der kan pådrages i løbet af en patients ophold på hospitalet, og de forårsager mange dødsfald hvert år [3]. Med folks sundhed på spil (selv før udbruddet af COVID-19) ønskede iNudgeyou at finde ud af, om der var nudges, som kunne implementeres for at hjælpe med at øge brugen af håndsprit på hospitaler.

Derfor udviklede vi et projekt, som havde til formål at undersøge virkningen af forskellige variable ved en håndspritdispenser på et dansk hospital. Målet var at indsamle en tilstrækkelig mængde data til at kunne bestemme, hvilken kombination af nudges der er mest effektiv til at øge brugen af håndsprit blandt de besøgende i indgangsområdet (dvs. hvilke ændringer i opstilling/præsentation der reelt resulterer i, at gæster stopper op for at desinficere deres hænder).

> Open Access: Vores felteksperiment er blevet udgivet i The Journal of Hospital Infection.

Hvordan nudger man hospitalsgæster?

Første fase af vores felteksperiment begyndte d. 2. april 2019 og varede i 46 dage. De besøgende, der kom ind på hospitalet, blev observeret af diskrete researchere fra iNudgeyou, som sad i foyeren. Hvorvidt den besøgende desinficerede eller ej, blev registreret sammen med tidspunkt og køn.

Til at starte med var der ikke implementeret nogle nudges for at etablere en kontrolmåling. Derefter blev en række nudge-kombinationer introduceret i løbet af interventionsperioden.

Det kan være vanskeligt at ændre menneskelig adfærd. Dog er det vigtigt at forstå, at de førnævnte nudges ikke er et forsøg på at tvinge folk til at gøre noget, som de ikke har lyst til.

Hos iNudgeyou har vores mål de sidste 10 år været at generere adfærdsdata af højeste kvalitet. Det har vi gjort ved at undersøge, hvordan man kan skabe adfærdsforandringer, der er i folks egen interesse, men som de af forskellige årsager ikke får gjort af dem selv.

De 4 nudges

Det er også tilfældet med håndsprit i den skrøbelige hospitalskontekst. Generelt ville de fleste mennesker være enige i, at dét at spritte hænder af for at undgå yderligere sygdom er indsatsen værd.

I praksis er det nemt at springe over afspritningen eller komme til at glemme den. I undersøgelsen forsøgte vi at gøre håndspritten svær at overse, mens vores nudges forblev nemme at implementere. Det resulterede i 4 variationer af interventioner, som vi analyserede på:

1. Placering af håndspritdispenser: Lige efter indgangen til hospitalets foyer vs. lige udenfor indgangen til hospitalets foyer.
2. Pink skilt med teksten ”Håndsprit”: Tilstede vs. ikke tilstede
3. Pink banner/klistermærke af håndhygiejnekampagne: Tilstede vs. ikke tilstede.
4. Pink gaffatapelinje på jorden ved dispenseren: Tilstede vs. ikke tilstede.

Disse 4 variationer blev derefter sorteret i selvstændige eller kombinationsnudge-scenarier for direkte at kunne observere deres effekt.

Simple ændringer kan redde liv

Efter observationen fra første fase var afsluttet, havde vi registreret i alt 41.702 voksne hospitalsgæster og deres adfærd ved ankomst til hospitalet. Der har været adskillige undersøgelser, der analyserer adfærd i forhold håndhygiejne på denne måde, men ingen har set på et så stort sample som dette, og har heller ikke taget hensyn til interaktionen mellem flere variable på én gang. Analysen af vores data afslørede nogle spændende indsigter.

For det første stod det klart, at implementeringen af ethvert nudge øgede brugen af håndsprit i forhold til kontrolperioden, som kun blev mål til 0,43 %. Den mest effektive kombination af nudges viste sig at være scenarie nr. 9, hvor håndspritten er placeret lige udenfor indgangen til hospitalsfoyeren med et synligt fremtrædende skilt og det lyserøde gaffatape på jorden for yderligere at opfordre folk til at stoppe op. Brugen af håndsprit steg i dette tilfælde til 19,66 %.

Grafikken nedenfor opsummerer resultaterne af alle de testede variable.

Den fulde videnskabelige artikel, som er udgivet af denne undersøgelse, er tilgængelig her [4].

Da vi også havde data på hver enkelte persons køn og ankomsttidspunkt, kunne effekten også måles på disse parametre. Det viser sig, at kvinder var mere tilbøjelige til at blive nudget til at spritte hænder af end mænd. Hvorfor ved vi ikke præcist, men vi har en idé om, at der kan være en øget kulturel følsomhed forbundet med farven pink, som også er farven der anvendes til danske brystkræftkampagner. Tidspunktet betød til gengæld ingenting og viste dermed ingen statistisk signifikante udsving.

COVID-19 – Et sceneskift

Da COVID-19 blev en risikofaktor, besluttede vi os for at udvide vores undersøgelse og genbesøge nogle af de mest effektive nudges. Efter et år med pandemien i vores hverdagsliv startede vi anden fase, hvor vi testede over 4 dage. Ikke så overraskende viste data, at brugen af håndsprit var skudt til vejrs. Det 10. scenarie, som kun havde opnået en effekt på 13,95 % inden COVID-19, var nu steget markant til 47,5 %.

De nudges, vi har testet i denne undersøgelse, er nemme at implementere, og data til effektmåling er ligeledes nem at indsamle. iNudgeyou er altid på udkig efter nye muligheder med organisationer og virksomheder som i dette projekt. Hvis I er interesserede i at arbejde med os, hører vi med glæde fra jer! Ræk endelig ud til os på caroline@inudgeyou.com. Sammen kan vi skabe et gladere og sundere samfund – ét nudge ad gangen.

Referencer:

[1] World Health Organization (2011) Report on the Burden of
Endemic Health Care-Associated Infection Worldwide – A systematic review of the literature ISBN 978 92 4 1501507 https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/80135/9789241501507_eng.pdf

[2] M. Boyce, D. Pittet (2002) Guideline for hand hygiene in health-care settings: recommendations of the Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee and the HICPAC/SHEA/APIC/IDSA Hand Hygiene Task Force. American Journal of Infection Control, pp. 1-46 https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12418624/

[3] Pittet, D., Allegranzi, B., & Boyce, J. (2009). The World Health Organization Guidelines on Hand Hygiene in Health Care and Their Consensus Recommendations. Infection Control & Hospital Epidemiology  10.1086/600379

[4] Hansen, P.G., Larsen, E., Modin, A., Gundersen, C., Schilling, M. (2021) Nudging hand hygiene compliance: a large-scale field experiment on hospital visitors, Journal of Hospital Infection, 2021, ISSN 0195-6701, https://doi.org/10.1016/j.jhin.2021.09.009