Mennesker er vanedyr. Vores liv har en bestemt rytme, og adfærden, som vi udviser i dag, er generelt en indikation på, hvordan vi opførte os i går, og hvordan vi vil opføre os i morgen. På trods af hvor rutinedrevet vores liv kan være, har adfærdsforskning i løbet af de sidste 50 år vist, at mennesker har svært ved at huske specifikke detaljer om deres hverdag, når de bliver spurgt om dem. For eksempel kan du huske, hvor mange gange du tjekkede din mail i går, eller hvor mange glas vand du drak? Der er gode chancer for, at du faktisk tjekkede din mail og drak flere glas vand, men det er lettere sagt end gjort at kvantificere disse vaner.

Denne manglende evne til at genkalde ikke-fremtrædende dele af vores liv, fx at drikke vand eller at vaske hænder, gør brugen af værktøjer, som selv-rapporterede spørgeskemaer kompliceret. På den ene side er spørgeskemaer en nem, billig og ikke-invasiv metode, til at nå store dele af befolkningen, og indsamle data. På den anden side, hvis den data der bliver indsamlet ikke er repræsentativ for virkeligheden, kan det have negative konsekvenser. Præcisionen og de potentielle konsekvenser af selv-rapporteret spørgeskemadata er kernen i det studie, iNudgeyou har publiceret i det ledende adfærdsvidenskabelige tidsskrift, Behavioural Public Policy.

> Gratis adgang til publikationen: Reporting on one’s behavior: a survey experiment on the nonvalidity of self-reported COVID-19 hygiene-relevant routine behaviors.

Konteksten

Da COVID-19-pandemien hurtigt spredte sig i starten af 2020, ønskede politiske beslutningstagere over hele verdenen at finde ud af, i hvor høj grad borgerne i deres respektive nationer handlede i overensstemmelse med de hygiejne- og sikkerhedstiltag, der blev anbefalet af de offentlige sundhedsmyndigheder. Store spørgeskemaundersøgelser, så som Aarhus Universitets HOPE-projekt, blev udrullet, og den indsamlede data blev i sidste ende brugt til at forme beslutninger foretaget af regeringen. Et godt eksempel på det var implementationen af forlængede lockdowns i Danmark, efter data tydede på et fald i danskernes efterlevelse af korrekt COVID-19 adfærd.

Givet den vigtige rolle spørgeskemadata spillede under COVID-19, satte iNudgeyou ind for at undersøge troværdigheden af disse resultater ved at tilbyde en mindre version af HOPE-projektets undersøgelse med et twist: I stedet for udelukkende at spørge deltagerne om at genkalde og kvantificere deres COVID-19 adfærd, inkluderede vi ankerpunkter til spørgsmålene.

 

Undersøgelsen

I samarbejde med marketingfirmaet Gallup udspurgte vi, fra d. 9 juni til d. 12 juni 2020, 1001 danskere over 18 år om deres adfærd i forhold til håndhygiejne og social distancering. Spørgeskemadeltagerne fik stillet de følgende spørgsmål, som blev designet til at ligne det originale HOPE-projekt:

  1. Hvor mange gange vaskede/sprittede du dine hænder i går?
  2. Hvor mange gange har du været inden for 2 meters afstand af en anden person i mere end 2 minutter i går?

Inden hvert spørgsmål blev deltagerne instrueret i at identificere om hyppigheden af deres adfærd var over, under, eller lig med en benchmarkværdi eller ”ankerpunkt”. Ved håndhygiejnespørgsmålet benyttede vi to forskellige ankerpunkter; et plausibelt højt ankerpunkt, hvor vi adspurgte den ene halvdel af deltagerne, om de vaskede/sprittede hænder mere, mindre eller lig med 30 gange dagen før, og et plausibelt lavt ankerpunkt, hvor vi adspurgte den anden halvdel af deltagerne, om de vaskede/sprittede hænder mere, mindre eller lig med 3 gange dagen før. På en lignende måde blev høje og lave ankerpunkter udvalgt til spørgsmålet om social distancering, hvor 3 var vores lave anker, og 15 var det høje.

 

Resultaterne

Givet at den eksisterende adfærdsvidenskab tyder på, at spørgeskemaresultater er tilbøjelige til at have fejl, er det måske ingen overraskelse, at vores undersøgelse bekræfter, at et anker har en effekt på, hvordan spørgesskemadeltagere genskaber og rapporterer deres egen adfærd. I tilfældet med social distancering, rapporterede gruppen, der blev givet den lave ankerværdi, et gennemsnit på 6,7 tætte interaktioner den forrige dag, mens den høje ankerværdi-gruppe i gennemsnit rapporterede 8,7 tætte interaktioner – altså en stigning på 2. I samme stil rapporterede håndhygiejnegruppen med den lave ankerværdi i gennemsnit 10,9 håndvask og afspritninger, mens den høje ankerværdi-gruppe raporterede 18,1 håndvask og afspritninger i gennemsnit – altså en stigning på hele 7,2. (Se graferne over gennemsnit nedenfor).

 

I begge scenarier med social distancering og håndhygiejne var ændringen i gennemsnittet mellem det lave og det høje anker statistisk signifikant. Det er dog særligt interessant, hvor dramatisk en effekt ankersætningen havde på håndhygiejnen. Der er et fald på næsten 50% i håndvask og afspritning, da det lave anker blev benyttet! Det er ikke klart, hvorfor effekten af ankeret er så meget større ved håndhygiejne, men dataen viser stærk evidens for, at erindringer af håndhygiejne er meget modtagelige for påvirkninger udefra.

 

Konklusionen

Vi har set, at et anker kan påvirke udfaldet af spørgeskemadata i en ret betydelig grad. Udover dette er der også større implikationer relateret til spørgeskemaers begrænsninger:

  1. Uanset om deltagere har dårlig hukommelse, føler et socialt pres til at overdrive/underdrive særlige mål eller har høj modtagelighed overfor udefrakommende indtryk, så er slutresultatet, at spørgeskemaer (i de fleste tilfælde) ikke er en pålidelig måde at indsamle præcis information om en befolknings rutineadfærd.
  2. I stedet for at benytte selvrapporteret data, særligt i situationer hvor fejlagtige resultater kan have en påvirkning på mange mennesker, bør rutineadfærdsmønstre blive observeret i deres naturlige kontekst.

Med normaliseringen af spørgeskemaer vedrørende offentlig sundheds- og rutineadfærd under COVID-19-pandemien, er det afgørende, at politiske beslutningstagere forstår begrænsningerne af denne data, før den bliver benyttet til at træffe valg, der påvirker alle borgere. iNudgeyou er dedikeret til at forbinde vores akkumulerede viden om menneskelig adfærd med genereringen af data fra den virkelige verden for at hjælpe i situationer som denne. Vi er altid interesserede i nye muligheder for at samarbejde med organisationer med lignende projekter.

Hvis du er interesseret i at arbejde sammen med os, vil vi meget gerne høre fra dig!

 

Kontakt os

7 + 15 =

Hvis du synes dette blogpost var interessant, vil du måske også kunne lide vores forrige, hvor vi tester hospitalsgæsters håndhygiejne.

 

Referencer:

Hansen, P., Larsen, E., & Gundersen, C. (2022). Reporting on one’s behavior: A survey experiment on the nonvalidity of self-reported COVID-19 hygiene-relevant routine behaviors. Behavioural Public Policy, 6(1), 34-51. https://doi.org/10.1017/bpp.2021.13 

 

Download the course brochure

When you download the brochure you give us permission to e-mail you – only regarding this Masterclass in Nudging.

Tak for din interesse! Snart vil du modtage brochuren i din indbakke.

Brochure for kurset Nudge din Kommunikation

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure for kurset Nudging og det gode arbejdsmiljø

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure forMasterclass i Nudging

Ved download af kursusbrochuren giver du accept til, at vi må sende e-mailkommunikation til den angivne e-mailadresse. – Du kan til enhver tid afmelde igen.

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Shares
X