I de sidste 6 år har iNudgeyou arbejdet med styrelser og ministerier for at integrere nudging i bl.a. kommunikation og behandlingsprocedurer med henblik på at lette de administrative byrder for alle involverede parter. I 2016 spurgte SKAT, om vi havde lyst til at lave et eksperiment, der havde som målsætning at få flere danske virksomheder til at selvangive til tiden.
Hvert år skal alle danskere angive til SKAT, hvor meget de har tjent i det foregående år, og dermed hvor meget de skal betale i skat. Siden 2008 har SKAT dog gjort det lettere for danskerne at selvangive ved at forudfylde den individuelle selvangivelse samt gøre denne til det forudindstillede valg, der automatisk indberettes, med mindre man foretager ændringer.
Måske derfor kan det overraske nystartede og små virksomheder, at alle danske virksomheder dog stadig selv aktivt skal moms- og selvangive. I 2015 havde ca. en tredjedel af de danske virksomheder (35 %) således ikke fået indsendt selvangivelsen til SKAT til tiden, hvilket i sidste ende belaster SKAT såvel som virksomhederne unødigt med ekstra administrative byrder.
Den diagnostiske tilgang AIMS
Igennem årene er vi hos iNudgeyou blevet kendt for at have udviklet den diagnostiske tilgang AIMS til nudging. Det betyder, at enhver intervention udvikles med udgangspunkt i en analyse af, hvilke psykologiske mekanismer der fører til den uhensigtsmæssige adfærd, man søger at forandre. Det er både mere effektivt og mere forsvarligt end blot at skyde fra hoften med diverse nudge-greb. AIMS står for:
- attention
- information processing
- motivation
- self-regulation
Særligt ’attention’, på dansk opmærksomhed, var en oplagt tilgang, da hypotesen netop var, at de mange nystartede og små virksomheder ikke havde noteret sig, at alle danske virksomheder dog stadig selv aktivt skal moms- og selvangive til forskel fra den personlige selvangivelse. I lignende situationer har en lang række studier da også vist, at en simpel påmindelse bl.a. inden for hospitalssektoren ofte kan gøre en stor forskel i efterlevelsen af regler og aftaler (se fx Hasvold & Wotton 2011; Stubbs et al 2012). En sådan påmindelse kan evt. gøres mere fremtrædende ved tydeligt at fremhæve eventuelle konsekvenser i udgangspunktet.
Hvis du er interesseret i at lære at anvende nudging i dit arbejde med kommunikation, kan du læse mere om vores kursus ‘Nudge din Kommunikation‘ her.
En påmindelse på det rette tidspunkt
Derfor sendte SKAT således den 23. juni 2016 en påmindelsesmail via e-Boks til ca. 119.000 virksomheder, der endnu ikke havde indberettet til deadline 1. juli 2016. I 2015 blev der sendt én mail ud til samtlige virksomheder en måned inden deadline, mens der i 2016 altså også blev udsendt en påmindelsesmail en uge inden deadline. Påmindelsesmailen i 2016 integrerede desuden tabsaversion ved at fremhæve det potentielle tab ved ikke at indberette til tiden – en information der indtil da blot havde figureret som en del af det oprindelige brevs brødtekst. I 2015 blev der udsendt en enkelt mail med overskriften:
”Husk at selvangive inden 1. juli”,
mens der i 2016 yderligere blev udsendt en påmindelsesmail med overskriften
”Husk at selvangive til tiden, hvis du vil undgå et skattetillæg på op til 5.000 kr.”
Grundet fælles overvejelser om forsigtighed relativt til ligebehandling af virksomheder samt et primært mål om at servicere virksomhederne med størst mulig effekt afholdt vi os fra at benytte en samtidig ren kontrolgruppe på hovedinterventionen og i stedet sammenligne med indberetningstal fra 2015.
I stedet blev der udsendt tre varianter af den overordnede intervention baseret på tabsaversion, der hver integrerede et yderligere nudge:
- Variant 1: Tilføjede fremtrædenhed ved at benytte ordet ”BEMÆRK” foran teksten.
- Variant 2: Tilføjede en indledende sætning, der sigtede på at aktivere ego-konsistente handlinger ved at gøre opmærksom på, om virksomheden tidligere har foretaget handlinger, der har forpligtet denne på at selvangive til tiden.
- Variant 3: Bestod af både fremtrædenhed, ego-konsistens samt en handlingsanvisende vejledning i, hvordan man selvangiver.
Resultatet fremgår af nedenstående graf. På tværs af de tre varianter ses desuden stort set samme åbningsrate (hvilket var forventeligt pga., at subjektline var identisk i de tre grupper), klikrate og rettidige indberetninger af selvangivelsen. Vi kan derfor ikke konkludere, at den ene variant af mailen er mere effektfuld end andre. Med ca. 74 % rettidige indberetninger ses dog en markant stigning i andel rettidige selvangivelser i forhold til 2015, hvor 65,3 % selvangav til tiden. Dette giver en effekt på 8,7 %-point på tværs af mail 1, 2, og 3.
Da påmindelsesmailen var en del af en bredere kampagne med fokus på at indberette selvangivelser til tiden, skal det bemærkes, at 2015 ikke udgør en reel kontrol, da man ikke kan isolere effekten af det omskrevne brev fra den sideløbende kampagne. Kun effekten af sub-nudges er isoleret, og her kan man se, hvordan de forskellige tiltag i gruppe 2 og 3 ikke har tilført yderligere effekt.
På trods af at resultatet ikke endte med et klassisk kontrolleret eksperiment, er det dog tydeligt at se, at nudging ubesværet kan finde sin plads sammen med de mere traditionelle kommunikationsindsatser.
Forsøget fortæller os trods alt, at kombinationen af en diagnostisk tilgang med de traditionelle indsatser førte til en effekt på 8,7 %-point sammenlignet med 2015.
Referencer:
- Hasvold, P., & Wotton, R. (2011). Use of telephone and SMS reminders to improve attendance at hospital appointments: a systematic review. Journal of Telemedicine and Telecare, 17, s. 358-364.
- Stubbs, N., Geraci, S., Stephenson, P., Jones, D., & Sanders, S. (2012). Methods to Reduce Outpatient Non-attendance. 344 (3), s. 211-219.
