Julen står for døren, og det betyder julegaver, julelys, juletræer, julemænd, traditioner, julemad i spandevis, timevis i køkkenet, hygge med familien, forventningspres, stress og en tom bankkonto, inden man efter jul kan starte julegavebytteræset og nytårsforberedelserne. Julen er hjerternes fest, men for mange kan den også være forbundet med stress, ensomhed og forventningspres.
Vi har heldigvis samlet nogle adfærds-husråd, der med garanti vil sikre julefreden!
#1: Julen varer længe, koster (unødvendigt) mange penge….
December er for de fleste en hård måned for bankkontoen. Først skal man igennem hele gaveræset, og dertil kommer udgifter til julemaden, julepynt, juletræ, og man kunne blive ved. Men selvom danskerne ifølge NETS brugte 30 milliarder kroner på juleshopping i 2016, er det slet ikke pengene, der afgør, om det bliver en god jul – tværtimod.
Et amerikansk studie udgivet i Journal of Happiness Studies (ja, sådan en journal findes) viser, at familier, der brugte mest tid på traditioner og samvær, havde været mere lykkelige i julen end familier, hvor juleshopping, forbrug og gaveudveksling havde været dominerende. Måske er forklaringen, at lykkelige mennesker er mere tilbøjelige til at bruge tid på juletraditioner. Det er dog også muligt, at vi faktisk bliver mere lykkelige af at danse en ekstra gang rundt om juletræet med vores nærmeste end at drikke dyr vin til julemiddagen og pakke de nyeste Sonos højtalere ud af deres indpakning.
#2: Men hvad gør du så, når du alligevel skal købe en gave?
Et omfattende studie på tværs af lande viser, at vi bliver mere lykkelige af at bruge penge på andre end på os selv. Men selvom tid med familien gør os mere lykkelige end gaver, hører det sig alligevel til. Vi ved dog alle, hvor stor en udfordring det kan være år efter år at finde de helt rigtige gaver, der både er brugbare, overraskende og personlige. Men der er heldigvis hjælp at hente. Blandt forskere i psykologi er der bred enighed om tre ting, man skal huske, hvis man vil give en god gave.
Giv ikke penge: Dét at give gaver handler i virkeligheden om at vise taknemmelighed overfor hinanden. Penge er dårlige til at sende et sådant budskab, og langt de fleste mennesker foretrækker en gave, der har taget tid og omtanke.
Køb ikke dyre gaver: Vi ved alle, at man ikke kan købe sig til kærlighed, men når vi skal give en gave, har mange alligevel en tendens til at tro, at modtageren af gaven vil foretrække en dyr gave frem for en billig. Resultaterne fra flere eksperimenter viser dog, at pris slet ikke er en faktor for om gaven bliver værdsat. Så køb aldrig en gave kun fordi den er dyr.
Giv en gave, der viser, hvem du er som person: Det hænder, at vi går galt i byen, når vi prøver at gætte os frem til, hvad vores mor eller gamle faster vil blive allermest glade for. Men vi behøver slet ikke kaste os ud i den slags gætteri, for folk kan meget bedre lide at få gaver, der afspejler afsenderens personlighed. Dette er blevet testet i adskillige eksperimenter. I ét eksperiment købte 122 deltagere sange fra iTunes som gaver til deres venner, og da de fik at vide, at gaven afspejlede giverens egen personlige musiksmag, blev de endnu gladere for gaven. Så i stedet for at købe en bog du tror din mor vil blive glad for, så køb DIN yndlingsbog, som du bare må dele med hende.
#3: Lad dine børn tro på julemanden – for din egen skyld!
Ingen jul uden julemanden, rensdyr, rengjorte skorstene og ønskelister sendt til Grønland. Men trods julemandens gode gemyt kan hele historien om julemanden også risikere at ødelægge julestemningen – i hvert fald for de voksne.
I et studie spurgte man 52 børn, der ikke længere troede på julemanden, hvordan de reagerede på at blive bekendte med sandheden. Børnenes forældre blev også bedt om at vurdere, i hvor høj grad deres børn havde troet på julemanden, hvordan deres børns reaktion havde været, da de blev bekendte med sandheden, og hvordan deres egen reaktion havde været på børnenes opdagelse. Det viste sig, at børnene i høj grad udtrykte glæde for at opdage sandheden, mens det havde gjort virkelig ondt på forældrene, at deres børn pludselig ikke troede på julemanden. Så hvis de voksnes verden ikke skal ligge i ruiner hele december måned, må I endelig ikke begynde at så tvivl om julemandens eksistens overfor jeres børn. (Vi forstår selvfølgelig slet ikke alt denne snak om julemanden og at opdage ”sandheden”. Julemanden findes!)
#4: Julepynt udstråler venlighed – indtil det bliver weird!
Der er ikke noget, der skaber julestemning, som julepynt – både ude på gågaden og i vinduerne i folks hjem. Og det kan faktisk være en god idé at hænge en lyskæde eller to op i haven, hvis du gerne vil udstråle overskud og venlighed overfor dit nabolag.
Det viser et studie, hvor folk blev bedt om at vurdere fremmede menneskers personlighed udelukkende på baggrund af et billede af deres hjem i december måned. Mennesker, der boede i dekorerede huse, blev generelt vurderet til at være mere åbne og venlige end mennesker, der boede i ikke-dekorerede huse. Men pas på at det ikke kammer over, så du bliver nabolagets særling. Juleudsmykning af huset kan lynhurtigt få den modsatte effekt!
#5: Sæt and og billig vin på bordet – og lyv lidt!
Julemiddagen er en central del af julen for de fleste. Nogle familiemedlemmer bruger timevis i køkkenet for at få både and, brune kartofler, sovs og ris a la mande klar, til når gæsterne kommer. Men kokken får måske ikke altid den kredit, som han eller hun egentlig fortjener for det hårde arbejde. Der er heldigvis et let trick, som kokken kan bruge for at få sine gæster til at sætte ekstra meget pris på julemiddagen!
Fortæl dine gæster, hvor lækkert det hele bliver. Fortæl dem i detaljer, at det hele er hjemmelavet efter særlige opskrifter, at du har købt anden fra en økologisk landmand, du kender, vinen er første klasse osv. Det er ikke så afgørende, om det du fortæller er helt sandt. Det handler derimod om, at du skal bruge den såkaldte ‘bekræftelsesbias’ til din egen fordel: Jo mere overbeviste dine gæster er om, at maden kommer til at smage godt, des bedre kommer den faktisk til at smage!
Rigtig glædelig jul !
Referencer
Kasser, Tim, and Kennon M. Sheldon. “What makes for a merry Christmas?.” Journal of Happiness Studies 3.4 (2002): 313-329.
Werner, Carol M., Sonja Peterson-Lewis, and Barbara B. Brown. “Inferences about homeowners’ sociability: Impact of Christmas decorations and other cues.” Journal of Environmental Psychology 9.4 (1989): 279-296.
Anderson, Carl J., and Norman M. Prentice. “Encounter with reality: children’s reactions on discovering the Santa Claus myth.” Child Psychiatry & Human Development 25.2 (1994): 67-84.
Dunn, Elizabeth W., Lara B. Aknin, and Michael I. Norton. “Spending money on others promotes happiness.” Science319.5870 (2008): 1687-1688.
Burgoyne, Carole B., and David A. Routh. “Constraints on the use of money as a gift at Christmas: the role of status and intimacy∗.” Journal of Economic Psychology 12.1 (1991): 47-69.
Flynn, Francis J., and Gabrielle S. Adams. “Money can’t buy love: Asymmetric beliefs about gift price and feelings of appreciation.” Journal of Experimental Social Psychology 45.2 (2009): 404-409.
Aknin, Lara B., and Lauren J. Human. “Give a piece of you: Gifts that reflect givers promote closeness.” Journal of Experimental Social Psychology 60 (2015): 8-16.
