I de senere år er vi ikke kun blevet opmærksomme på, at den mad, vi spiser, er central for vores egen sundhed, men også at den er central for den globale bæredygtighed. Eksempler på dette er produktionen og forbruget af kødet, vi spiser, som blandt andet er knyttet til for tidlig død og en lang række andre sundhedsproblemer, samtidig med at det er en central kilde til den globale CO2-udledning. Ja faktisk, så er den ansvarlig for omtrent 15 % af den samlede globale CO2-udledning [1] [2]. En ændring i befolkningens spisevaner, såsom at skifte kødretten ud med en vegetarkost, kan derfor vise sig at være et nødvendigt skridt i kampen mod klimaforandringerne og dét, der er blevet en global sundhedskrise.
At ændre på hvad befolkningen spiser kan dog ved første tankestrejf virke som et voldsomt indgreb og – mildest talt – noget af en mundfuld at begive sig ud i. Men det behøver det faktisk slet ikke at være. Ifølge adfærdsforskningen kan mange fødevare- og kostvalg påvirkes af selv små sociale- og kontekstuelle faktorer. En ændring af disse faktorer kan således anvendes som billige og effektive interventioner, der ikke opfattes som uretfærdige og upassende indgreb for den enkelte borger. I litteraturen er disse såkaldte interventioner også bedre kendt som ‘nudges’ [3] [4] [5] [6].
Forskning viser, at en særligt robust og effektiv strategi at påvirke folks valg på, herunder kostvalg, er ved at ændre det, der kaldes for ’standardindstillingen’ [7] [8]. Helt simpelt forklaret er standardindstillingen det valg, der træder i kraft som standard, medmindre personen aktivt vælger en alternativ mulighed [9]. Når en ændring af standardindstillingen anvendes korrekt og ansvarligt, er den ikke blot yderst effektiv, men også velaccepteret og ønskværdig – selv hvis det betyder, at bytte det kødbaserede måltid ud med vegetarmenuen. Ja faktisk, så illustrerer en række eksperimenter udført af iNudgeyou-teamet, der for nyligt blev publiceret i Journal of Public Health, netop dette.
Eksperimenterne:
På tre konferencer blev i alt 330 deltagere, der tilmeldte sig elektronisk, tilfældigt fordelt i to grupper: Gruppe 1 (N = 159) modtog en almindelig frokostregistrering, der præsenterede en ikke-vegetarisk buffet som standardvalget, men tillod at man aktivt kunne vælge en vegetarisk mulighed i stedet for. Gruppe 2 (N = 171) modtog omvendt en registrering, der præsenterede en vegetarisk buffet som standardvalget, men tillod at man aktivt kunne vælge en ikke-vegetarisk mulighed i stedet for.
Resultater:
I Gruppe 1, hvor standardindstillingen var en ikke-vegetarisk menu, valgte kun 6 % af deltagerne den vegetariske menu. Men i Gruppe 2, hvor vi havde placeret den vegetariske menu som standardindstillingen, valgte nu 87 % af deltagerne den vegetariske menu (se figur 1).
Ved kun at ændre standardindstillingen lykkedes det os konsekvent og signifikant at påvirke konferencedeltagernes kostvalg til et sundere og grønnere valg.
Men hvordan reagerede deltagerne så, da vi fortalte dem om eksperimentet?
På den sidste af de tre konferencer blev deltagerne informeret i et individuelt spørgeskema om eksperimentet, dets resultat, og at de havde været en del af det. De blev derefter spurgt, om de godkendte dette nudge eller ej. Af de 78 deltagere, der svarede, godkendte 90 % eksperimentet.
At ændre standardindstillingen til en vegetarisk mulighed viser sig således at være en effektiv, generisk, let skalerbar og velaccepteret måde at fremme sunde og bæredygtige kostvalg på til konferencer. Og selvom at denne løsning er et skridt tættere på at nå de ambitiøse klimamål, så anerkender vi, at meget skal gøres endnu for at nå i mål. Derfor er vi også spændte på at se, hvilke yderligere løsninger adfærdsvidenskaben kan producere for at løse den måske største udfordring, vi hidtil har stået overfor, nemlig klimaforandringerne.
Kildeliste:
[1] Pan, A., Sun, Q., Bernstein, A. M., Schulze, M. B., Manson, J. E., Stampfer, M. J., … & Hu, F. B. (2012). Red meat consumption and mortality: results from 2 prospective cohort studies. Archives of internal medicine, 172(7), 555-563.
[2] Scarborough, P., Appleby, P. N., Mizdrak, A., Briggs, A. D., Travis, R. C., Bradbury, K. E., & Key, T. J. (2014). Dietary greenhouse gas emissions of meat-eaters, fish-eaters, vegetarians and vegans in the UK. Climatic change, 125(2), 179-192.
[3] Apostolidis, C., & McLeay, F. (2016). Should we stop meating like this? Reducing meat consumption through substitution. Food policy, 65, 74-89.
[4] Macdiarmid, J. I., Douglas, F., & Campbell, J. (2016). Eating like there’s no tomorrow: Public awareness of the environmental impact of food and reluctance to eat less meat as part of a sustainable diet. Appetite, 96, 487-493.
[5] Wansink, B. (2010). From mindless eating to mindlessly eating better. Physiology & behavior, 100(5), 454-463.
[6] Thaler RH, Sunstein CR. Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness. New Haven, Connecticut: Yale University Press, 2008
[7] Johnson, E. J., Bellman, S., & Lohse, G. L. (2002). Defaults, framing and privacy: Why opting in-opting out. Marketing Letters, 13(1), 5-15.
[8] Jachimowicz, J. M., Duncan, S., Weber, E. U., & Johnson, E. J. (2019). When and why defaults influence decisions: A meta-analysis of default effects. Behavioural Public Policy, 3(2), 159-186.
[9] Hansen, P. G., Schilling, M., & Malthesen, M. S. Nudging healthy and sustainable food choices: three randomized controlled field experiments using a vegetarian lunch-default as a normative signal. Journal of Public Health.