Amerikanerne skal i morgen træffe et meget vigtigt valg. Men først skal de sætte det ene ben foran det andet og tage turen ned til stemmeboksen. Der er ingen tvivl om, at valget af ens nye præsident er vigtigt, så hvad forhindrer folk i at tage turen til stemmeboksen, og hvad kan vi gøre ved det?
Det burde være ret ligetil, men det er langt fra alle, der gør det. Faktisk var det kun 57,5 % af amerikanerne, der stemte ved præsidentvalget i 2012 og 62,3 % ved præsidentvalget i 2008. Der er naturligvis et element af intention i det at afgive sin stemme, men ifølge Paschal Sheeran (2002) forklarer vores intentioner kun 28 % af, hvad vi vælger at gøre og ikke gøre. Der er altså en del overladt til andre faktorer.
Så, hvad går galt?
Det er blevet vist, at det, man på godt dansk kalder ’trælshed’, er til stede i beslutningsfasen. Afstanden til stemmeboksen er eksempelvis relevant (Gimpel & Scuknecht 2003), ligesom arbejde og børnepasning kan komme i vejen for ens deltagelse. Det handler dog også om elementer, der er mindre ligetil. En del litteratur viser, at vi mennesker ofte har en overraskende tendens til at have intentioner om en bestemt handling uden at have en plan for, hvordan vi vil gøre det (se Gollwitzer & Sheeran 2006). Og det har afgørende indflydelse for, hvad vi så faktisk får gjort.
Denne viden kan vi bruge i forhold til stemmedeltagelse. Ved præsidentvalget i 2008 undersøgte Nickerson & Rogers (2010) i en telefonkampagne, hvad der ville ske, hvis de fik vælgerne til at etablere en ’når – så’ plan: ”Når jeg støder på X, så vil jeg gøre Y!”
Denne type plan binder folks intention til et specifikt tidspunkt og sted, hvor de skal gøre noget. På den måde bliver det lettere at genkende, hvornår de skal handle, og hvad de skal gøre. En ’når – så’ plan kan blandt andet hjælpe os til at motionere mere ved at lægge en klar plan for, hvad vi skal gøre for at opnå målet:
”Når jeg kommer hjem fra arbejde, så spiser jeg et lille måltid og går ned i træningscenteret.”
Hvis vi tager det over til valgdeltagelse, kan en brugbar plan lyde:
”Når jeg står af toget på tirsdag, så vil jeg gå hen til stemmestedet på vejen hjem.”
Når valgdagen så kommer, ved vi allerede, hvad vi skal, og hvornår vi skal gøre det – og derfor får vi det gjort. Vi har nemlig lettere ved at henskyde og glemme, hvis vi vil stemme ”på et tidspunkt i næste uge” og bare skribler det ned i kalenderen, end hvis vi planlægger, at det er nu på tirsdag kl. 16.30 sharp!
Resultatet af Nickersons & Rogers eksperiment (2010) er ret slående. Ved at få folk til at planlægge det specifikke tidspunkt og sted medførte det en stigning i valgdeltagelsen på 9,1%, hvilket må siges at være meget i USA, hvor der i 2008 var 208.323.000 mennesker med stemmeret.
De så dog kun en stigningen i valgdeltagelse hos personer, der boede alene. Men det giver faktisk ret god mening. Når vi skal foretage os noget – såsom at stemme – er det ofte en social aktivitet, vi har planlagt med andre i husstanden. Derfor havde flere af de personer, der boede med andre, allerede planlagt deres valgdeltagelse, da de modtog opkaldet fra telefonkampagnen.
Spørgsmål: Er du en, der stemmer?
Eller synes du, det er vigtigt at stemme? Forud for præsidentvalget i 2008 sendte socialpsykologen, Christopher Bryan, og hans team fra Stanford University (2011) et spørgeskema ud, hvor de stillede netop disse to spørgsmål.
Én gruppe modtog et spørgeskema, hvor de blev spurgt, om det er vigtigt at stemme til præsidentvalget. Den anden gruppe blev spurgt, om det er vigtigt at være en, der stemmer til valget.
Efter præsidentvalget undersøgte de, om spørgeskemaerne havde haft nogen effekt på den egentlige valgdeltagelse. Med stemmeoptællingen fra Californien fandt de frem til, at 82 % fra ”det er vigtigt at stemme” gruppen og hele 96 % fra ”det er vigtigt at være en, der stemmer” gruppen afgav deres stemme ved valget.
Christopher Bryan mener, at denne simple ændring i ordvalg gjorde, at deltagerne bedre kunne se dem selv afgive en stemme. Det kaldes ’personal-identity phrasing’: Man knytter altså en bestemt adfærd til en persons selvforståelse og får dem til at tænke på, hvem de gerne vil være fremfor at fokusere på at få dem til at gøre noget bestemt (Bryan et al. 2011).
Det er ikke bare eksperimenter
At få flere folk til stemmeboksen er vigtigt af mange grunde. Minoriteter og folk fra lavere sociale klasser har traditionelt set haft en lavere stemmedeltagelse end gennemsnittet i USA, og det kan have stor indflydelse på det politiske fokus. Hvis en bestemt gruppe mennesker undlader at stemme til et valg, er det usandsynligt, at en politiker vil kæmpe for netop deres sag.
En anden vigtig grund er, at valget mellem de to præsidentkandidater er meget tæt i år, hvilket er blevet lidt af et mønster ved de seneste præsidentvalg. Når der er tale om et meget tæt valg, kan selv en lille stigning i stemmedeltagelse være tungen på vægtskålen.
Derfor er de her eksperimenter heller ikke bare akademisk snak. Det påvirker den måde, som valgkampagner bliver ført på. Præsidentkandidat, Hillary Clinton, har eksempelvis taget ’når – så’ planerne til sig og bruger det aktivt i sin kampagne i forsøget på at få flere til at stemme.
Opdatering
Den 8. november 2016 vil nok blive husket af mange som en dag med mange overraskelser. I forlængelse af blogindlægget kan vi tilføje, at stemmeprocenten endte på 55,4 og er derfor det laveste antal stemmer afgivet i næsten 20 år.
Referencer:
- Bryan, C. J., Walton, G. M., Rogers, T., & Dweck, C. S. (2011). Motivating voter turnout by invoking the self. Procedings of the National Academy of Science of the United States of America, August 2, 2011 vol. 108 no. 31
- Nickerson, D. W., & Rogers, T. (2010). Do You Have a Voting Plan?: Implementation Intentions, Voter Turnout, and Organic Plan Making. Psychological Science, 21 (2), 194-199.
- Gimpel, J. G., & Schuknecht, J. E. (2003). Political participation and the accessibility of the ballot box. Political Geography, 22(5), 471-488.
- Gollwitzer, P. M., & Sheeran, P. (2006). Implementation intentions and goal achievement: A metaanalysis of effects and processes. Advances in Experimental Social Psychology, 38, 69-119.
- Sheeran, P. (2002). Intention – Behavior Relations: A Conceptual and Empirical Review. European Review of Social Psychology, 12:1, 1-36
