Når man deltager i konferencer, er det ofte med fuld forplejning, og her er buffet altid et sikkert valg. Men alt godt til ganen i en overdådig buffet resulterer ofte i, at vi kommer for meget mad på tallerkenen, som så ender i skraldespanden. Alt godt til ganen betyder ofte også, at der serveres mange sukker- og fedtholdige produkter, såsom sodavand og kage. Vi har været til en konference i Viborg med 154 deltagere, og her afprøvede vi fire nudges, der fremmede deltagernes sundhed og mindskede deres madspild. Dette korte blogindlæg giver en introduktion til de fire afprøvede nudges.
Nudge #1: Mindskning af madspild
Har du nogensinde overvejet hvor stor en buffettallerken er i centimeter? Diameteren på din buffettallerken har nemlig en stor indflydelse på både dit kalorieindtag og dit madspild (Wansink, 2008) (Hansen et al, 2013). Dette skyldes en adfærdsbarriere kaldet intuitiv kodning; intuitivt er vi af den opfattelse, at en fuld tallerken er et måltid – uafhængigt af størrelsen på tallerkenen. I et tidligere eksperiment af ernæringsforsker, Brian Wansink, reducerede han mængden af kalorier, som folk indtog, med 22 % blot ved at reducere deres tallerken størrelse med 5 cm. Intuitivt fyldte de blot mindre på deres tallerken og indtog derfor også mindre mad.
Vi har lavet et lignende forsøg til konferencen i Viborg, hvor vi reducerede diameteren på deltagernes tallerken med blot 2 cm. Denne lille ændring i diameteren mindskede mængden, som deltagerne serverede sig selv, og mindskede derfor mængden af mad, der endte i skraldespanden. Resultatet var ganske slående, og de blot 2 cm resulterede i et reduceret madspild på 38 %, svarende til at hver deltager smed 14,88 gram mindre mad ud.
Nudge #2: Vand versus sodavand
Du har sikkert hørt udtrykket “ude af syne, ude af sind” før. Et yderst stærkt værktøj til at fremme sundhed – særligt når det kommer til sukkerholdige fødevarer. Så snart vi ser fødevarer med sukker, begynder vores krop at forberede os på at spise det og begynder derfor at producere insulin. Herved bliver det endnu svære for os at holde os fra de sukkerholdige sager (Wansink, 2008).
Denne adfærdsbarrierer kaldes stimulis-kontrol. Den går i sit store hele ud på, at tilstedeværelsen af et bestemt objekt kan få os til at reagere på en måde bestemt måde ved blot at være til stede og på en anden måde, såfremt det ikke er tilstede. Et eksempel herpå kan være din hjerne, som associerer synet af din seng med søvn.
Ved at bruge stimulis-kontrol nudgede vi folk til at drikke mindre sodavand. På buffeten var nemlig både sodavand og kander med vand, og deltagerne kunne drikke så meget, de ønskede af begge dele. I den nudgede gruppe tog vi kanderne med vand og placerede dem på bordene, hvor folk spiste. Derved kunne de nemt få slukket deres tørst i vand uden at blive fristet til at vælge en sodavand (derved – ude af syne, ude af sind).
Dette nudge resulterede i, at blot 17 % valgte at drikke en sodavand, hvorimod 52 % i kontrolgruppen valgte at drikke en sodavand. Dertil drak de nudgede deltagere 11,72 liter vand, hvorimod kontrolgruppen blot drak 2,13 liter vand. Derved drak de nudgede deltagere i gennemsnit 18 cl. mere vand end kontrolgruppen.
Nudge #3: Rugbrød versus hvedebrød
Ville lågen på en isfryser holde dig fra at købe en is? Blot ved at fjerne lågen på en isfryser viste et eksperiment, at det var muligt at mere end fordoble antallet af is, som kunder i en kantine købte. Eksperimentet illustrerer, at selv ganske små barrierer kan have en stor indflydelse på vores adfærd.
Denne psykologiske faktorer brugte vi i et eksperiment til konferencen for at vise, at folk vælger mere af det brød, som er skåret ud for dem. Vi lavede eksperimentet i to parallelle versioner: I det første eksperiment var rugbrødet skåret ud på forhånd, mens der lå en kniv ved siden af hvedebrødet, så de selv skulle skære sig en skive. I det andet eksperiment var alt ligesom det første, på nær at det denne gang var hvedebrødet skåret ud, mens der ved siden af rugbrødet lå en kniv, så deltagerne selv kunne skære sig en skive heraf.
I første eksperiment (skiveskåret rugbrød) spiste deltagerne 11 % mere rugbrød end hvedebrød. Modsat spiste deltagerne 12 % mere hvedebrød, når dette var skåret ud, men de selv skulle skære rugbrødet.
Nudge #4: Øget indtag af frugt
På samme måde, som ovenstående eksperiment illustrerer, at små psykologiske barrierer kan fra holde dig fra at spise is eller vælge et slags brød fremfor et andet, kan simplificeringen af madrelaterede beslutninger også få dig til at øge indtaget af fødevarer.
I et tidligere eksperiment viste vi at ved at skære hele æbler ud i både, kunne vi øge indtaget af æbler, som deltagerne til en konference spiste med hele 84 %. I eksperimentet under konferencen i Viborg servede vi hele frugter for den ene gruppe og udskåret frugt til den nudgede gruppe. Variationen i frugten var den samme i begge grupper, som begge fik serveret bananer, blommer, appelsiner, æbler, pærer og druer.
Når vi gjorde det nemmere for dem at spise frugten, og eksempelvis fjernede barrierer såsom æbleskroget, kunne vi få gæsterne til at spise 23 % mere af den serverede frugt, sammenlignet med kontrolgruppen, som fik serveret hele frugter.
Referencer:
- Hansen, P. G., Schmidt, K., Skov, L. R. & Mikkelsen, B. E. (2013). Smaller Plates, Less Food Waste: A Choice Architecturel Experiment in a Self-Service Eating Setting. Conference Paper. January 2013.
- Wansink, B. (2008). Hovedløse spisevaner – hvorfor vi spiser mere, end vi tror. København: Borgens Forlag, Gyldendal.
