I Danmark ser vi en løbende debat om de unges høje alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder drikker under 7 genstande om ugen og at mænd drikker under 14 genstande. Men ved de unge overhovedet hvad en genstand er, og bliver de påvirket af forankringseffekter når det kommer til alkohol? Det satte vi os for at teste på 173 økonomistuderende, der var på sommerskole.

Hvad er forankringseffekt (engelsk: anchoring)?

Forankringseffekt er et begreb fra adfærdsvidenskaben, der beskriver tendensen til at holde fast i eller forankre information givet umiddelbart inden man skal træffe en beslutning. Når et anker først er blevet introduceret, kan fremtidige beslutninger have det med, at blive truffet med ankeret som udgangspunkt. Ankre består oftest af en numerisk værdi og kan give anledning til mindre optimale beslutninger eller vurderinger.

Lykkehjulseksperimentet fra 1974

Psykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky identificerede forankringseffekten i et velkendt studie fra 1974 [1]. De designede et lykkehjul, hvorpå der var påtegnet en række tal, så det altid ville lande på enten 65 eller 10. Herefter bad de studerende om at dreje på hjulet og skrive det tal ned det var landet på. De studerende blev så bedt om at svare på, om de mente at procentdelen af afrikanske medlemslande i FN var højere eller lavere end det tal de lige havde skrevet ned. Til sidst blev de bedt om selv at komme med deres bedste bud på hvor mange procent af FN’s medlemslande der var afrikanske.

Eksperimentet viste, at de studerende der var blevet præsenteret for det høje anker (65) generelt estimerede procentdelen til at være højere, end dem der var blevet præsenteret for det lave anker (10).

Figur 1: Resultatet fra Lykkehjulseksperimentet, 1974



At dreje på lykkehjulet og estimere procentdelen af afrikanske medlemslande i FN, er naturligvis to separate opgaver, men den første ser alligevel ud til at påvirke den næste. Dette er netop hvad Kahneman og Tversky definerede som forankringseffekt.

Forankring og usikkerhed

Det er vigtigt at bemærke, at forankringseffekten virker i kraft af usikkerhed. Havde man i eksperimentet fra 1974 bedt de studerende om at skrive deres alder ned (i stedet for procentdelen af afrikanske medlemslande i FN), havde ankeret fra lykkehjulet (65 eller 10) ikke påvirket deres svar. Der skal altså være en vis usikkerhed forbundet med vurderingsspørgsmålet, førend at folk bliver påvirket af et anker. Jo større usikkerheden er, des større sandsynlighed er der for, at forankringseffekten kommer til udtryk.

Eksperiment: Forankringseffekten og alkohol

Alkohol er et stort problem i vores samfund og vi ser, at der løbende bliver sat fokus på unges alkoholforbrug på universiteter og gymnasier i medierne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Kvinder bør ikke drikke mere end 7 genstande om ugen
  • Mænd bør ikke drikke mere end 14 genstande om ugen

Bag disse anbefalinger må nødvendigvis ligge en antagelse om, at befolkningen som minimum ved hvad en genstand er – uanset om de vælger at holde sig inden for anbefalingen eller ej.

iNudgeyou satte sig derfor for at undersøge, om universitetsstuderende egentlig ved hvor mange genstande der er i forskellige typer af alkohol, og om de lod sig påvirke af forankringseffekten.

Metoden

I løbet af sommeren bruger mange universitetsstuderende en stor del af deres sommerferie på at tage sommerskolekurser. Vi fik derfor mulighed for at få adgang til 173 økonomistuderende, der var samlet til et sommerskolefag. De studerende blev tilfældigt tildelt ét af to spørgeskemaer i forbindelse med en forelæsning. De to spørgeskemaer var identiske og omhandlede antallet af genstande i tre forskellige alkoholiske drikke (øl, rødvin og vodka), men det ene spørgeskema havde gennemgående et lavt anker og det andet et højt anker.

De studerende blev først præsenteret for et anker og bedt om at angive om de mente at antallet af genstande i den alkoholiske drik var lavere eller højere end ankeret. Derefter blev de bedt om selv at komme med et gæt på antallet af genstande i den alkoholiske drik, og til sidst angive hvor sikre de var på, at deres gæt var korrekt (fra 0 til 100 pct.).

Figur 2: Illustration af de to spørgeskemaer



Vi valgte de tre alkoholiske drikke (en dåse pilsner, en flaske rødvin og en flaske vodka) på baggrund af en formodning om, at der ville være en stigende usikkerhed relativt til antallet af genstande i den enkelte drik. Dvs. mindst usikkerhed ved en dåse pilsner, mere usikkerhed ved en flaske rødvin og mest usikkerhed ved en flaske vodka.

Resultatet

Ser vi på de studerendes gæt vedr. antallet af genstande i en pilsner (33 cl.), er der ingen signifikant forskel på besvarelser for gruppen der har fået det lave anker eller det høje anker. Anderledes ser det dog ud for deres gæt vedr. antallet af genstande i en flaske rødvin og vodka.

Det gennemsnitlige estimat for hvor mange genstande der er i en flaske rødvin, er 6,7 for gruppen med det lave anker, mens det er 8,8 for gruppen med det høje anker. En signifikant forskel på 2,2 genstande (p=0,002). For en flaske vodka er det gennemsnitlige gæt 24,5 for gruppen med det lave anker, mens det er 29,1 for gruppen med det høje anker. En signifikant forskel på 4,7 genstande (p=0,007).

De studerende bliver altså ikke påvirket af ankeret i deres gæt på antallet af genstande i en pilsner (33 cl.), men gør ved både en flaske rødvin (75 cl.) og en flaske vodka (70 cl.).

Figur 3: Gennemsnitlige gæt på antal genstande i alkoholiske drikke



Kigger vi på, hvor sikre de studerende har angivet, at de er i deres gæt på antallet af genstande (på en skala fra 0 til 100 pct.) ser vi noget interessant. For pilsner angiver de studerende i gennemsnit en sikkerhed i deres gæt på 74 pct., for rødvin 54 pct. og vodka 48 pct. Der er altså en sammenhæng mellem, om de studerende bliver påvirket af forankringseffekten og hvor sikre de angiver, at de er i deres gæt. Jo mere usikkerhed, des større påvirkning ser ankeret ud til at have.

Figur 4: Gennemsnitlig angivet sikkerhed i gæt på antallet af genstande



Resultatet af eksperimentet viser altså to indikationer på, at de studerende er usikre på, hvad en genstand er: at forankringseffekten slår igennem ved både rødvin og vodka, samt at de studerende selv angiver at de (særligt ved rødvin og vodka) er relativt usikre på, om deres gæt er korrekt.

Eksperiment: Flertalsmisforståelser og alkohol

En udbredt forklaring på unges høje alkoholforbrug er de såkaldte flertalsmisforståelser. Flere studier har vist, at unge tror, at deres venner drikker væsentligt mere end dem selv. Dette er problematisk, da det kan være med til at presse forbruget opad, fordi de fleste tror at normen er, at drikke mere end man selv gør [2].

For at undersøge om de 173 studerende der var på sommerskole også lå under for flertalsmisforståelser, bad vi dem om at angive, hvor mange genstande de mente, at de i gennemsnit selv drak om ugen, og derefter hvor mange genstande de mente, at deres medstuderende drak om ugen. Ikke overraskende viste det sig, at de 173 studerende i gennemsnit angav, at deres medstuderende drak knap fire genstande mere end dem selv om ugen (p<0,001).

Figur 5: Gennemsnitlig angivet antal af genstande pr. uge



 

Forankring, flertalsmisforståelser – og hva’ så?

Eksperimentet viser, at de studerende bliver påvirket af forankringseffekten, fordi de er usikre på hvor mange genstande der er i en alkoholisk drik. Dertil ser vi en klar tendens til flertalsmisforståelser, hvor de studerende tror, at deres medstuderende drikker signifikant mere end de selv gør.

Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at kvinder højest bør drikke 7 genstande om ugen og mænd 14, er vejen frem, hvis vi ønsker at unge danskere skal drikke mindre. Hvis man vil komme de unges alkoholvaner til livs, ser det ud til, at der skal helt andre metoder til. En bedre indsigt i adfærdsproblemet, som vi bl.a. har undersøgt i dette eksperiment, er første skridt på vejen mod succesfuld adfærdsændring og nudging. Man må forstå problemet, førend man kan forsøge at løse det.

Hos iNudgeyou arbejder vi i øjeblikket på at undersøge, hvordan man kan mindske de unges alkoholindtag via nudging – uden at ødelægge feststemningen. Hvis du vil læse mere om unge og alkoholforbrug, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Vi udgiver blogposts med resultaterne fra felteksperimenter som undersøger unges alkoholindtag i den nærmeste fremtid.

 

Referencer

[1] Tversky, A., & Kahneman, D. (1975). Judgment under uncertainty: Heuristics and biases. In Utility, probability, and human decision making (pp. 141-162). Springer Netherlands.

[2] Synnott, K. (2016). College Students and Alcohol: Consumption, Perceptions, and Administrators’ Prevention.

Kom på kursus i nudging !

Shares

Del

Del dette med dine venner!