AFFALDSSORTERING I INDONESIEN
Hvordan kan man anvende indsigter fra adfærdsvidenskaben til at forbedre affaldssortering på en genbrugsplads?
I november 2022 afholdte iNudgeyou et omfattende og intensivt 3-ugers kursus i nudging og adfærdsindsigter, der tiltrak deltagere fra forskellige lande over hele verden. Blandt kursisterne havde vi fornøjelsen af at have Joshua Valentino med fra Indonesien, som er medejer af en anerkendt teknologivirksomhed ved navn ‘Rekosistem’. Joshua og hans virksomhed er dybt engageret i bæredygtighedsområdet og specifikt i genbrug og affaldshåndtering (Waste Management) i Indonesien. I løbet af kurset deltog Joshua aktivt og dedikeret, idet han stræbte efter at finde innovative måder, hvor nudging kunne anvendes effektivt inden for hans specifikke interesseområde.
Mød Joshua i en kort video, hvor han fortæller om projektet og om at være på kursus med iNudgeyou.
Herunder ses dele af processen i at optimere genbrugspladserne i Indonesien.
I undervisningen opnåede Joshua et indgående kendskab til nudging og blev dermed klædt på til at kunne diagnostisere den uhensigtsmæssige adfærd der udspillede sig på genbrugspladserne i Indonesien.
Efter grundig analyse af problemet og adfærden på genbrugspladsen, blev det tydeligt, at affaldssorteringen gik galt, da der ikke var lavet et intuitivt system, som tydeliggjorde, hvordan affaldet på pladsen skulle sorteres.
Efter analysen kom Joshua og hans hold frem til en simpel løsning til at gøre sorteringen mere intuitiv, og blot en måned efter kursets afslutning i Danmark, havde vi et opfølgende møde med Joshua, der var ivrig efter at præsentere, hvordan han allerede var gået i gang med at implementere sin strategi.
Om intuitiv kodning
Intuitiv kodning er et bredt begreb for den strategi, hvor man konstruerer information, kontekster og objekter så folk intuitivt, dvs. type 1 processer, danner de rette formodninger angående håndtering, sammenhænge eller funktionalitet.
Begrebet er ikke oprindeligt en del af BI, men henter sin inspiration, særligt fra psykologen Donald Norman, bl.a. hans seks design principper:
Eksempel på intuitiv kodning:
Norman, D. (2002) The Psychology of Everyday Things, New York: Basic Books.
Billederne herunder viser et godt eksempel på intuitiv kodning. Det viser samtidig, at det i visse tilfælde ikke kræver opfattende arbejde at løse store problematikker (når først man har udført et grundigt forarbejde).
Er du interesseret i et projektsamarbejde i forbindelse med affaldssortering eller andet, så tag kontakt til Caroline Gundersen på caroline@inudgeyou.com