Ifølge et studie fra 1999 er stående møder i gennemsnit 34 procent kortere end siddende møder. Samtidig viser studiet, at kvaliteten af beslutninger truffet på stående møder ikke er dårligere end kvaliteten på siddende møder. Så hvis du er træt af lange og ineffektive møder og kunne tænke dig et veldokumenteret break fra dit stillesiddende job, så læs med her:

I et studie fra 1999, udgivet i Journal of Applied Psychology, delte forskere fra University of Missouri 555 studerende op i 111 grupper á 5 [1]. Hver gruppe blev bedt om sammen at løse opgaven ”Lost on the Moon”, som ofte er brugt inden for psykologiske eksperimenter.

Sammen med sin gruppe skal man forestille sig, at man er styrtet ned på månen og i prioriteret rækkefølge liste de 15 vigtigste ting, der skal til for at redde gruppen. Den eneste forskel var, at halvdelen af grupperne blev bedt om at løse opgaven stående i et rum uden møbler, og den anden halvdel blev bedt om at løse opgaven siddende i behagelige stole.

Det viste sig, at grupperne, der havde løst opgaven stående, i gennemsnit var 34 procent hurtigere end dem, der havde løst den siddende. Da forskerne efterfølgende sammenlignede resultaterne, havde de stående grupper en mindst ligeså god prioriteret rækkefølge som de siddende grupper.

Det var overraskende for forskerne, at kvaliteten var den samme. De havde forventet, at mødetiden ville være kortere, fordi det er mindre behageligt at stå end at sidde, men at det samtidigt også ville føre til mindre velovervejede beslutninger.

Vil du lære, hvordan du anvender nudging inden for arbejdsmiljø?

Da grupperne havde løst opgaven, gav forskerne dem forskellige spørgsmål, der testede deres vurdering af samarbejdet, mængden af information brugt i beslutningsprocessen, generel tilfredshed med mødet samt tilknytning til gruppebeslutningen. Studiet viste, at hverken samarbejdet eller tilknytningen til gruppebeslutningen blev forringet af kortere stående møder.

Til gengæld brugte de siddende grupper mere af den information, der var til rådighed til at løse opgaven, og de var generelt mere tilfredse med mødet. Noget tyder dog på, at de siddende grupper ikke brugte den ekstra information mere effektivt.

Det er muligt, at stående møder ikke er velegnede til lange møder med tunge og svære beslutninger, men det tyder på, at der i mange tilfælde er en hel del effektivitet at hente – udelukkende ved at fjerne stolene i mødelokalet.

 

Reference

[1] Bluedorn, A. C., Turban, D. B. & Love, M. S. (1999). The Effects of Stand-Up and Sit-Down Meeting Formats on Meeting Outcomes. Journal of Applied Psychology 1999, Vol. 84, No. 2, 277-285.

Nyhedsbrev

Sign up til vores nyhedsbrev, og tilslut dig de mere end 5.000 andre, der løbende modtager updates om nudging direkte i indbakken.

Tak for din tilmelding! Vi har sendt dig en bekræftelsesmail, den ligger måske i dit spamfilter.

Download the course brochure

Brochure for the Masterclass in Nudging

By downloading the course brochure, you give consent for us to send email communication to the provided email address. You can unsubscribe at any time.

 

Tak for din interesse! Snart vil du modtage brochuren i din indbakke.

Brochure for kurset Nudge din Kommunikation

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure for kurset Nudging og det gode arbejdsmiljø

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure forMasterclass i Nudging

Ved download af kursusbrochuren giver du accept til, at vi må sende e-mailkommunikation til den angivne e-mailadresse. – Du kan til enhver tid afmelde igen.

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure forGrunduddannelsen

Ved download af kursusbrochuren giver du accept til, at vi må sende e-mailkommunikation til den angivne e-mailadresse. – Du kan til enhver tid afmelde igen.

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Shares
X