I 2016 brugte iNudgeyou i samarbejde med Copenhagen Economics en del tid på at udvikle et nyt teoretisk framework til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi har i over et år gerne ville dele indsigterne med jer og i slutningen af sidste uge fik vi så endeligt grønt lys, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde rapporten.
Med de seneste års integration af adfærdsvidenskaben i den offentlige sektor – og i særdeleshed adfærdsøkonomien – opstår der løbende spørgsmål om, hvordan denne viden og indsigt kan bidrage til en bedre offentlig regulering.
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejdes der blandt andet for at skabe velfungerende markeder, hvilket fx kræver viden om forbrugernes adfærd på markederne. Derfor ønskede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et nyt teoretisk framework for forbrugeradfærd, som kunne supplere den standard-økonomiske teori og tilgang.
Adfærd på markedsplan
Til tider møder vi postulater om, at kognitive biases og heuristikker ikke ’slår ud’ på markedsplan, efterfulgt af argumenter om, at befolkningen i gennemsnit er rationelle. Dette er dog en klar fejlopfattelse og der eksisterer mange eksempler på markedsligevægte (dvs. priser og mængder af goder), som forårsages og fastholdes af forbrugernes begrænsede rationalitet.
Fejlopfattelsen skyldes muligvis, at der hidtil ikke har eksisteret en formaliseret teori på området. Rapporten Typologi for Adfærdsbaserede Markedsfejl skal derfor ses som det første spadestik til at udvikle en formaliseret teori om, hvordan den begrænsede menneskelige rationalitet kan føre til systematiske afvigelser fra ’rationelle ligevægte’. Disse ligevægte har vi valgt at kalde for ’psykologiske ligevægte’.
Figur 1
Adfærdsbaserede markedsfejl
Inden for klassisk økonomisk teori opereres der med begrebet ’markedsfejl’, som beskriver tilstande på markeder, hvor allokeringen af ressourcer er inefficient. Men hvor det ved de klassiske markedsfejl er strukturen i markedet der forårsager markedsfejlen, har vi fremsat en typologi der baserer sig på, at det er strukturen i transaktionsformen som forårsager de adfærdsbaserede markedsfejl.
Figur 2
Transaktionsformer
I rapporten præsenterer vi seks transaktionsformer, som hver især kan føre til adfærdsbaserede markedsfejl:
- Automatiserede transaktioner (fx fitnessmedlemskab eller el-udbyder)
- Vejledningsbaserede transaktioner (fx køb af elektronik eller bankydelser)
- Bundlede transaktioner (fx tv-pakker og charterrejser)
- Lock-in transaktioner (fx elektronisk hardware og software)
- Tidsforskudte transaktioner (fx hårde hvidevarer og pensionsopsparing)
- Tredjepartsfinansierede transaktioner (fx lægebesøg og tilskud til høreapparater)
Hver transaktionsform har både fordele og ulemper (for både forbrugere og virksomheder) og de skal derfor ikke anses for at være eksplicit ’onde’ eller ’dårlige’. De seks transaktionsformer har dog det til fælles, at de alle indebærer en risiko for, at forbrugerne enten under- eller overforbruger goder som følge af deres begrænsede rationalitet. Derfor bør forbrugerne i forbindelse med disse transaktionsformer nudges i retning af et (for dem) mere optimalt forbrug.
Hele rapporten er tilgængelig på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside:
Rapport: Typologi for Adfærdsbaserede Markedsfejl
De to illustrationer ovenfor er fra rapporten.
