Ifølge World Health Organisation er den mest almindelige årsag til utilsigtede dødsfald, ikke overraskende, trafikulykker. Den næstmest almindelige årsag er dog, overraskende nok, skader og kvæstelser relateret til fald [1]. Dertil ser skader og kvæstelser forekommet på trapper ud til at repræsentere en særligt høj andel af disse ulykker, hvilket netop gør trapperne til en højrisikozone for alvorlige kvæstelser [2].

Selvom faldrelaterede skader er en af de mest dominerende risikofaktorer i vores daglige liv, synes de fleste af os alligevel at undervurdere risikoen forbundet med at tage trappen i forhold til andre aktiviteter. Mens mange af os frygter hændelser såsom flyulykker, hajangreb eller terrorangreb, betragter meget få af os dét at tage trappen som direkte farligt. Men tager man et kig på statistikkerne over dødsfald, kan denne måde at tænke på virke dybt irrationel, da risikoen for at dø som følge af et fald er væsentligt højere end alle de tidligere nævnte hændelser, vi frygter [3].  

I adfærdsvidenskaben er denne måde at tænke på et velkendt fænomen, der kaldes for tilgængelighedsheuristikken, som foreskriver vores tendens til at vurdere sandsynligheden for en given hændelse baseret på, hvor nemt det er at fremkalde et lignende eksempel [4].Personer, der eksempelvis ser nyhederne hyppigt, er mere tilbøjelige til at frygte terrorangreb [5].

 

Problemet med usikker trappeadfærd

Når vi netop har denne lave risikoopfattelse af at gå på trapper, betyder det også, at vi som oftest ikke tager de nødvendige forholdsregler for sikker trappeadfærd, hvilket resulterer i en større sandsynlighed for kvæstelser.

Et vigtigt spørgsmål bliver derfor: Hvordan kan man nudge trappegængere til at agere mere sikkert?

I et projekt udført i samarbejde med en global virksomhed blev vi stillet med netop denne udfordring. Målet med projektet var at nudge medarbejderne til at agere mere sikkert på virksomhedens mange trapper. Der blev desuden lagt særligt fokus på trappegængere på vej ned ad trappen, da et sådant fald vil have mere alvorlige konsekvenser [6].

 


 

Usynlig
Eksempler på usikker trappeadfærd

› Nedadgående trappegang uden brug af gelænder

› Forhastet gang op eller ned ad trappe

› Manglende opmærksomhed (evt. mens man kigger på sin mobil)

› Går med høje hæle

 

Kilde: Scott, A. (2005). Falls on stairways: literature review.

Eksempler på sikker trappeadfærd

› Altid at benytte sig af gelænderet

› Gå langsomt

› Kigge på trappetrinnene

 

Kilde: Scott, A. (2005). Falls on stairways: literature review.

 


 

Sådan greb vi det an

Før vi kunne implementere nogen som helst form for løsning, var vi nødt til at kende medarbejdernes nuværende ageren på vej ned ad trapperne. Derfor blev en indledende observation af 1.275 mennesker udført på to forskellige steder. Desuden blev 142 ansatte bedt om at besvare et spørgeskema for bedre at forstå, hvorfor medarbejderne agerede på trapperne, som de gjorde. Her er to eksempler på, hvad medarbejderne svarede:

 

› 68,9 % af medarbejderne rapporterede, at de ikke betragtede deres ageren som usikker.

› 65,3 % af medarbejderne rapporterede, at de ikke tænkte på deres adfærd, mens de gik på trapperne.

 

Og ligesom vi forventede (og frygtede), indikerede konklusionerne af både spørgeundersøgelse og observation stærkt, at medarbejderne ikke gik sikkert på trapperne, særligt på grund af disse to årsager:

 

1. medarbejderne havde en lav risikoopfattelse af at bruge trapperne og

2. medarbejderne var ikke opmærksomme på deres egne handlinger, mens de gik på trapperne.

 

Et nudge, der både kunne øge medarbejdernes risikoopfattelse og opmærksomheden, mens de gik på trapperne, virkede derfor som en passende løsning.

 

Lad os præsentere… The dead man’s silhouette

© [klenger] / Adobe Stock

Figur 1: Illustration af ‘the dead man’s silhouette’ – dette er ikke det færdige resultat, men viser blot ideen bag interventionen

En død persons silhuet blev implementeret i bunden af flere af virksomhedens trapper. En af de forventede effekter ved anvendelsen af den døde persons silhuet var at påvirke medarbejdernes risikoopfattelse ved at få dem – blot i et kort øjeblik – til at forestille sig konsekvenserne ved at falde ned ad trapperne. Selvom løsningen måske virker dramatisk ved første øjekast, blev interventionen alligevel betragtet som meget mindre invasiv end at tvinge medarbejderne til at se videoer af mennesker, der falder ned ad trapperne.

Foruden silhuetterne blev der placeret tankebobler øverst på trapperne. Dette blev gjort for at fange medarbejdernes opmærksomhed, inden de gik ned ad trapperne. Ligeledes gav dette medarbejderne en antydning til hvordan man bør agere på trappen, som f.eks. “Burde have holdt i gelænderet”.

 

Resultat – interventionen nudgede 9,2 procentpoint flere til at bruge gelænderet

Et observationsstudie af 1.079 medarbejdere på vej ned ad virksomhedens trapper udgjorde fundamentet for dette eksperiment. Her viste en kontrolmåling at 36,1 % af medarbejderne i udgangspunktet anvendte gelænderet på vej ned ad trapperne. Derefter implementerede vi silhuetterne på gulvet, hvilket resulterede i en statistisk signifikant stigning på 9,2 procentpoint (fra 36,1 % til 45,3 %) (p=0,0038) (se figur 2).

Efter tre måneder vendte vi tilbage til virksomheden for at undersøge interventionens langsigtede virkning. Her kunne vi nu observere at 48,2 % af medarbejdere benyttede sig af gelænderet på vej ned ad trapperne. Denne stigning var dog ikke statistisk signifikant (p=0,3514).

© [iNudgeyou]

Figur 2: Viser en stigning i andelen af medarbejdere, der anvender gelænder på vej ned ad trappe

Resultaterne af dette eksperiment indikerer dermed, at en intervention der både er nem og omkostningseffektiv at implementere, er i stand til at nudge medarbejdere til at agere mere sikkert på trapperne.

Foruden disse resultater, observerede vi at interventionen også formåede at få medarbejderne til at udvise andre typer af sikker adfærd på trapperne – såsom at gå i et langsommere tempo og være mere opmærksomme på hvert trin af trappen.

 

Implementering

Virksomheden arbejder i øjeblikket på at dele interventionen i organisationen og opfordrer andre afdelinger til at implementere silhuetterne. Interventionen har modtaget meget positiv feedback.

Vi håber, at du kunne lide dette indlæg, og at projektet muligvis kan inspirere flere organisationer til at overveje en adfærdsmæssig tilgang til at nå endnu højere sikkerhedsstandarder.

 

Referencer:

[1] World Health Organization (2016). Falls. Media Centre.  

[2] Jacobs, J. V. (2016). A review of stairway falls and stair negotiation: Lessons learned and future needs to reduce injury. Gait & posture49, 159-167.

[3] INTERNATIONAL SHARK ATTACK FILE – Risk of Death: 18 Things More Likely to Kill You Than Sharks

[4] Tversky, A., & Kahneman, D. (1973). Availability: A heuristic for judging frequency and probability. Cognitive psychology5(2), 207-232.

[5] Pinker, S. (2011). The better angels of our nature: Why violence has declined (Vol. 75). New York: Viking.

[6] Scott, A. (2005). Falls on stairways: literature review. Health and Safety Laboratory.

Header image: © [hxdyl] / Adobe Stock

Vil du lære, hvordan du anvender nudging inden for arbejdsmiljø?

Tak for din interesse! Snart vil du modtage brochuren i din indbakke.

Brochure for kurset Nudge din Kommunikation

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure for kurset Nudging og det gode arbejdsmiljø

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Brochure forMasterclass i Nudging

Tak for din interesse. Vi sender dig en mail med brochuren.

Shares
X